Brogade 2-6, Møllegade, Rådmandshaven

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Karréen har nu kun to ejendomme: Wittusens*, senere Birksteds*, købmands­gård fra 1840'erne og forretnings­huset på hjørnet fra 1992, nu endda med 1 ejer og 1 matrikel. Men i gamle dage var den et stort kvarter langs Suså.

(Store) Brogade blev ca. 1820 udvidet til Brotorv, et navn der ikke er officielt, på bekostning af Hattings* købmands­gård overfor. Ad denne vigtige trafikåre kom man til Storebro, hvor Storebro Port, vel kun en bom, markerede købstadens grænse, også med opkrævning af konsumptions­afgift indtil 1850/51. På den anden side af Suså var landsbyen Lille Næstved og lande­vejene mod Slagelse og Karrebæks­minde / Skælskør.

Møllegade førte ud til Magle Mølle, vandmøllen ved Suså, og havde også sin byport. Mølleport var nok af mere lokal betydning, men havde alligevel sin konsumptions­betjent.

Alt dette ændrede sig med de store trafikanlæg i midten af 1900-tallet. I forbindelse med anlægget af havnen 1935-38 blev Susåen over­dækket og Lille Næstved landfast med købstaden. Det berørte ikke direkte karréen her, men betød alligevel at den mistede sin direkte kajplads. Anlæggelsen af (Kindheste­gades) Parallelvej, senere Maglemølle­vej, nu Rådmands­haven, 1953-55 skar et hjørne af købmand Lorenzens* grund, afskar Birksted* fra en del af firmaets lagerplads og skar Møllegade og dens husrække midt over. 1960 fik Fønix-krydset med Slagelse­vej Næstved første lyskurv. Udvidelsen af denne Centerring og af krydset 1971-73 betød nedrivning af Lorenzens ejendom og af de sidste småhuse i Møllegade. Den tilovers­blevne tomt efter Lorenzens ejendom blev til et lille grønt anlæg på hjørnet Rådmands­haven Brogade. De erhvers­drivende i Brogade 4 klagede senere over at det blev brugt som varmestue for byens tørstige sjæle. Måske derfor fik det nye Brogade 6, bygget 1992, lov til at optage en del af arealet, mens resten blev tilplantet med tæt buskads.

Brotorv ca. 1900

Brotorv ca. 1900
ca. 1900, E. Arnholtz, original i NæstvedArkiverne

Brogade 6

var opr. 2 gårde. Den t.v., med gavl og sidehus direkte til Suså , ved siden af Storebro(uden for billedet), havde endda 2 forhuse. Begge var fra 1810 ejet af brændevinsbrænder Hans Fr. Hansen og blev efterhånden omtalt som én gård, fik fælles matr.nr. 1867. Sønnen, avlsbruger og kollektør Carl O. Hansen erstattede 1871 de 3 ældre forhuse i bindings­værk med 2 grund­murede. Det t.h. ses delvis t.v. på billedet. Samtidig rykkede han det t.v. ind til en gennemgående byggelinje.

Gården t.v., lige inden for Storebro, var vel­beliggende til købmands­virksomhed:

Det var her brændevins­brænder Hansen boede - død sidst i 1830'erne, så 2 generationer mere -1917. Enkefru Bine Hansen driver brændevin - mindst 1840 med sønnen Carl O. Hansen* som bestyrer. Brændevins­brændere holdt kvæg og svin for at udnytte bærmen. Fra senest 1855 kalder han sig avls­bruger. Beskrivelsen fra 1867 minder da også om en landbrugs­ejendom med lo, lade og svinehus, heste- og kostald foruden en masse brænderi­udstyr og egen brønd med to pumper. I sidehuset til Vinhus­gade 2 drev han svineri. Han ejede og udstykkede eller solgte i 1850'erne et område ved Grønne­gade - Nygade. Senest 1868 blev han også lotteri­kollektør, idet han overtog klasse­lotteriet efter enkefru Knæcken­borg*. Brænderiet lejede han ud

1871 forsøgte C. Hansen forgæves at leje brænderiet ud, men satte så udstyret til salg. De mindre brænderiers tid var ved at være forbi.

Gården t.h., 1871- med rundbuer, t.v. på billedet, var slagteri:

Så udlejede Hansen den del af sin gård til købmands­forretning:

1878 overtog Niels Hansen* forretningen overfor, ca. 1901 flyttet et nummer bagud. 1912 optog han søster­sønnen Christian F. Lorenzen* i firmaet, nu Niels Hansen & Co., der senest 1916 også havde forretning her, overfor med støbegods, kul, korn og foder­stoffer, her med kolonial. Lorenzen boede her fra senest 1916; 1925 med fuldmægtig, kommis, lærling og chauffør i en lejlighed for sig. Lorenzen købte gården af boet efter Carl Hansen 1917. 1926/27 byggede han, til-, om- eller ny-, herefter Brogade 6-10. 1931-32 lod han arkitekt Jørgen Otbo* ombygge til en stor forretnings­ejendom. Brogade 6.

Brogade 4

med hvidtet facade og port i midten blev i det væsent­lige stående i bindings­værk, kun fik forhuset grund­muret facade til gaden mellem 1810 og 1818 ved om- eller nybyggeri for bager Christian Lindholm eller hans enke. Sidehusene i bindings­værk kan følges tilbage til 1682, men har været ombygget flere gange.

Der var bageri o. 1736-1840:

Så var der købmænd o. 1845-1949:

Senere:

Brogadehuset eller Slagter­gården blev revet ned 1991 og afløst af nuværende Brogade 6. Der var en del ind­sigelser mod ned­rivningen. Gård­miljøet var malerisk, men ejen­dommen var i dårlig stand, og forhuset var ingen pryd. Miseren, hvis der en, er mange års dårlig vedlige­holdelse snarere end kondem­neringen.

Brogade 2

bagest, hjørnet af Møllegade, står endnu.

overfor

ses hjørnet af Brogade 3-5 med nedgang til kælder­beværtningen (nu cykel­handel).

ydre Møllegade ca. 1950

ydre Møllegade ca. 1960
ca. 1960, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

Fotografen har stået med ryggen mod Parallel­vejen (nu Maglemølle­vej), få skridt fra hjørnet. Forrest nr. 5-7 med to gadedøre, så en passage ind til Birksteds* tømmerplads, så nr. nr. 9-11: den lange længe med knæk og tre gadedøre. I baggrunden en af Maglemølle Papir­fabriks nyere fabriks­haller. Papir­fabrikken begyndte 1875, og Møllegade blev papir­arbejder­gade.

Nr. 5-7, grundmur på naturstens­fundament, er bygget 1884 af murer­mester Morten Hansen* og 1900, begge etaper tegnet af arkitekt Frederik Wilsbech* for Næstved Kommune som fattighus. Men også tidligere, fra senest 1827, var her kommunalt fattighus. Her boede ca. 10 familier, efter 1900 ca. 16, mange med børn. Fra o. 1914 ser det ud til at have været almindelige kommunale udlejnings­boliger, mange beboere var papir­arbejdere. Engang mellem 1925 og 1938 overtog Birksted A/S huset. 1938 installeredes wc'er. Huset blev revet ned o. 1970 i forbindelse med udvidelsen af Maglemølle­vej, nu Rådmands­haven, til Centerring.

Nr. 9-11: 1682 var her 6 boliger, givet af Christen Jensen til de fattige. 1867 var her en gadelænge på 25 fag med murede gavle, ejet af Wittusen der brugte den til stald og foderlo. 1872-74 lod han den ombygge til boliger. Ejeren var Wittusens arvinger indtil mindst 1925, o. 1901-06 dog papir­fabrikken. Her boede 4-6 arbejder­familier, især ansatte hos Birksted og ved papir­fabrikken. 1938-40 indlagde tre fælles-wc'er. Huset blev revet ned 1967.

Yderst, hvor billedet har fabriks­hallen, lå endnu et hus, 1736 uden mølle port, fra senest 1753 consumptions­bod. Omkr. 1736-53 var ejeren rådmand Mathias Hansteen*. Han lejede det ud. Her boede konsumptions­betjenten med familie, o. 1753 Knud Hagelund, o. 1834-50 Frederik Joakim Lorentzen. Dog ser konsumptions­huset ud til o. 1834 midlertidigt at at have været der hvor Wittusen 1842 byggede sit nye pakhus. Omkr. 1857-80 var ejeren pottemager Kähler* der brugte huset som personale­bolig, fx. boede her 1860 2 pottemager­svende med koner og børn og en arbejdsmand med husholder­ske. Omkr. 1901-25 var ejeren papir­fabrikken der brugte huset til bolig for to ufaglærte fabriks­arbejdersker. Huset blev revet ned engang mellem 1925 og 1956.

fattighuse

Foruden fattighuset her havde kommunen 2 andre:

begge nu revet ned. Det ser ud til at byens egentlige fattiggård ikke dækkede behovet, hverken den gamle eller den nye fra 1883; men også at der var forskellig visitation således at børne­familier og delvis selvhjulpne fik anvist bolig uden for den egentlige fattig­gård.

27/11 2017
Brogade 6: 178, gl. 185 (t.v.), 184 (t.h.)
4: 177, gl. 183
Møllegade 5-7: 174, gl. 178
9-15: 173, gl. 177c
15-17: 172, gl. 177b