© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
I krydset Ringstedgade-Farimagsvej-Rådmandshaven stod Ringstedport indtil 1851. Den var bare en bom med accisebod.
T.h. på vej ud af byen lå Ladegården, tilbage i tiden en større landbrugsvirksomhed hvis marker strakte sig ind over Sandbjerget til Grønnegade; kasernen er bygget på dens tidligere jord. 1847 købte Wittusen gården. Han og hans arvinger lejede bygningerne ud til beboelse; hjulmand Peter Olsen boede her o. 1870-80. Farimagsvej og byggegrundene udstykkedes fra gården; Wittusen udbød byggegrunde her fra 1879. Gårdens bygninger blev i hovedsagen revet ned 1900 i forbindelse med Farimagsvejs udvidelse. 1903 solgte Wittusens arvinger resterne til vognmand J.C. Dehn der flyttede herhen med sin virksomhed.
på denne strækning kaldtes i 1840'erne og 50'erne Uden for Ringsted Port, så Ringstedgade/-vej, fra 1880'erne til 1938 Ringstedgades Forlængelse, så Ringstedgade.
De første nye hus blev bygget 1881, af og til praktiske folk:
Byens spidser flyttede ud i villaer, nogle her på Ringstedgade - før trafikstøjen blev en vedvarende plage:
I nr. 36 havde detailhandler Jens Pedersen Bakke forretning o. 1890. Senest 1901 var han gæstgiver. Beværtningen fortsattes af H.P. Hansen, tilflyttet fra Vordingborgvej 3 1903 - mindst 1906, hans enke Vilhelmine Hansen o. 1911-16.
Sydsjællands Social-Demokrat sympatiserede med afholdsbevægelsen og førte kampagne mod stedet:
"Landemærket" i Ringstedgades Forlængelse ... servere for Byens tvivlsomme Damer og deres Kavalerer lige overfor Sygehuset. (30/7 1907)
Indehaversken af Beværtningen "Landemærket", Enkefru Hansen, der sigtedes for Rufferi, er i Aftes sluppet ud af Arresten ... Fruens Løsladelse nærmest skyldes Sygdom ... Vi henstiller iøvrigt til Politiet, at man tager Spørgsmaalet om Beværtningen "Landemærket"s Lukning op til alvorlig Overvejelse. Alene Hensynet t5il Værtshusets nære Naboskab med Amtssygehuset begrunder dette Krav. Ddet hører nemlig ikke til Sjældenhederne, at drøje Eder og uhøviske Udtryk fra Beværtningens Gæster naa over paa den anden Side Gaden, og endvidere er "Landemærket"s skrattende Grammofonmusik i høj Grad generende for de syge Mennesker. (7/2 1913).
1916-17 forsøgte enkefru Hansen at sælge Landemærket, men det strandede på at at køberen end ikke kun få bevilling til afholdsrestauration. Nov. 1917 solgte hun gården til vognmand Harald P. Jensen og lukkede beværtningen.
er anlagt efter åbningen af banen 1870. Navnet udtales med tryk på 3. stavelse, der lyder som drengenavnet Max. Næstved Tidende skrev 29/ 1892 om de Ulæmper, der hersker ved den stærke Færdsel paa den smalle Farimagsvej langs Skinnerne der fører til Papirfabriken. Trap Danmark, 2. udgave, 1897 viser at denne del af vejen endnu ikke var anlagt, men samme avis gjorde 22/12 opmærksom på at kortet var forældet på det og andre punkter. 1900 udvidedes vejen hvilket altså kostede det meste af Ladegården. Husene blev bygget 1908-13.
I nr. 3, resterne af Ladegården, var der vognmandsforretning
fra senest 1938 også tankstation.
hed først Ny Jernbanevej og førte over Jernbanen. 24/10 1901 behandlede byrådet det projekterede Gadeanlæg bag Dampmøllegaarden, altså gennmførelse til Ringstedgade som vel blev realiseret kort efter.
Her fandtes både boliger og erhverv:
1990 udskrev Boligministeriet en konkurrence om fremtidens byfornyelse. De samarbejdende Tegnestuer vandt præmie for et projekt her. Der fulgte en etapevis sanering i henhold til byplaner 1992-98: nedrivninger, både af forhuse og som gårdrydning, nyt vejgennembrud som en forlængelse af Hvedevænget og nybyggeri.