11/5 2003 kl. 10.37 © pelo
Ringstedgade 25
Gårdens forhus her er opført mellem 1791 og 1801 for købmand Martin Steinecke, måske først bygget færdigt mellem 1809 og 1812 for kaptajn og købmand H. Flindt. Den brede fronton (facadegavl) mistede sin tympanon (trekantet gavlfelt) engang mellem 1867 og 1880, se huset før ændringen! I 1900-årene forfaldt huset tiltagende og var i 1980'erne i overhængende fare for nedrivning. En lokalplan 1990 og følgende restaurering 1991-92 ved arkitekt Erik Rask Larsen, firma Peter Karstensen, for et konsortium med murermester Erik Andersen i spidsen reddede det som en del af et moderne byggeri med 10 andelsboliger plus erhverv. Men baghusene forsvandt 1991-2001.
Vi kan følge bebyggelsen tilbage til 1682. Da lå her et par mindre beboelseshuse. De var i 1700-tallet afløst af Rigstedgades toldbod eller accisebod, op til 1791 et bindingsværkshus på 7 fag. Accise var indenlandske vareafgifter, især consumption, afgift på varer der førtes ind i en købstad. Beliggenheden var velegnet: Grunden var den yderste ved købstadens grænse og Ringstedport. Opkrævningen varetoges omkring 1787 af consumptionsbetjent Jochum Detlev Strøh (1730-1815), der boede i huset med familie og tjenestepige.
Men beliggenheden var også velegnet til købmandsforretning. Den blev drevet fra baghuse. 1736 ejedes gården af Peder Bentsen, 1761 af købmand Claus Brysting, derefter af købmand Mørch hvis dødsbo solgte den til Steinecke der erstattede forhuset med dette. Acciseboden flyttede til den anden side af gaden, konsumptionens afskaffelse 1850/51 gjorde den overflødig. Consumptionsbetjent Strøh blev boende her. Vi møder ham endnu i 1801, da han 72 år gammel nyder sin pension på 16 rigsdaler der vel sætter ham i stand til at underholde sin unge kone på 23, hans tredje, og en tjenestepige på 18.
Bryggergården gjorde det i våde varer, om ikke før, så da Steinecke senest 1806 slog sig på brændevinsbrænding som var et udbredt erhverv i byerne. 1806 opregnes blandt flere baghuse en sidelænge, 12 fag til brændevinsbrænding, brygning, maltgøring og 6 fag, 12 alen til tørvehus, desuden 2 fag halvhus til svinehus og locum. Produktion og salg klarede han med tre ansatte, en gårdskarl, en krambodssvend og en boddreng, foruden to tjenestepiger en husjomfru, alle tyende der boede hos principalen. Desuden en dreng på 8, opføden her som fattigbarn. Der var nu butik i forhuset.
Da Flindt 1809 har overtaget gården, opregnes blandt husene en sidelænge: 18 fag bindingsværk teglhængt, er indrettet til brændevins værk og maltgøreri, deri en brygge kedel, et maltkar og baghus: 14 fag med port igennem; pakhus, stald, korn- og tørvehus, 1810 brændevinsværk og maltgøreri [...] en indmuret brændevinskedel med svalemaskine, en bryggerkedel, 6 store kar, og stadig svinestald. Bærmen, restproduktet fra gæring, brugtes som foder; kombinationen var udbredt, fra København findes endda beretninger om kvæg på både 1. og 2. sal, evt. følger for flæske- og mælkekvalitet er vist ikke beskrevet.
Ølbrygning var mere specialiseret og mindre udbredt end brændevinsbrænding. 1827 benævnes gården bryghus, omkring 1830 overtager købmand og ølbrygger Carsten Friis den. I hans tid vokser produktion og omsætning. Antallet af udenomshuse og ansatte vokser. 1857 lader bryggeren et nyt kornmagasin opføre (nederst). Antallet at ansatte med bopæl på gården vokser fra fire til sytten (1860). Der er gennemgående en handelsbetjent, op til syv tjenestekarle, et par lærlinge og fire tjenestepiger. De alle enlige, oftest ugifte, også deres alder tyder på at det sjældent var en livslang skæbne at være tyende. De vekslede da også løbende. Vel især mændene har haft logi i baghuse hvor der nævnes både borgestue og karlekamre. Der var locum sammen med svinestalden og brønd med pumpe i gården.
Der var plads til endnu en familie i gården, i 1834 købmand Christian Carlsen, måske en kompagnon, med kone, søn og to tjenestefolk, i 1840 mekanikus Carl Wandinge med kone og to halvvoksne børn, men vist ingen tjenestefolk. Da købmand Friis' virksomhed og familie vokser, er famlien ene om gården, men i 1860 er der igen plads til endnu en husstand, glarmester Chr. G. Geppel med hustru, tilflyttere fra hhv. København og Rendsborg, med tre børn og en ugift svend.
Bryggeren giftede sig omkring 1836 med Regine, født Hansen. Også ægteskabet var fremgangsrigt, det resulterede i otte børn, født ca. 1837-55, hvoraf kun to døde som små. I 1860 finder vi den ældste søn, 23-årige Frederik, som handelsbetjent. Alligevel synes det at have knebet med arvefølgen. Da bryggeren dør 1867/68 overtager enken gård og virksomhed, nu som C. Friis's Enke. Brænderi og Gjærfabrik, Bryggeri. Senere ejer yngste søn brygger Mauritz Trap Friis (1854/55-1904) virksomheden. Han var også grosserer og sad i byrådet til sindød.Hans død som 48-årig efterlader enkefru Emilie Trap Friis med bedriften ogde mange børn, heraf fem ukonfirmerede (Næstved Tidende 26/5 1904). Året efter rammes bryghuset af en alvorlig brand. 1916 går virksomheden op i Bryggeriet Føniks. Alligevel ses endnu 1919 C. Friis' Enke, Bryggeri og Brændevinsbrænderi et sted i Aagade.
Bryggerens søn Malthe Friis drev fremdeles købmandsforretning, men gik fallit 1868. Enkefru Friis overdrog den til andre:
1934 flyttede Peter Christoffersen (død 1944) sit snedkeri og ligkistemagasin fra Lillelunds hjørne herhen. Familien videreførte forretningen, efterhånden som begravelsesgforretning, her op til nedrivningen og stadig på Farimagsvej 32 og Ringstedgade 46. Radiohuset ved Johannes Alenkjær begyndte senest 1943, omkring 1960 var indehaveren J. Bendt Pedersen der også solgte Singer Symaskiner, august 1983 blev det overtaget af Leif Olsen og Jørgen Jensen, Frem Radio, der kaldte forretningen Centrum Radio og november 1986 flyttede den til Kindhestegade 2 hvor den stadig er.
Den brede fronton (facadegavl) mistede sin tympanon (trekantet gavlfelt) mellem 1867 og 1880
Massen af skiftende baghuse rummede produktions-, engros- og servicevirksomheder:
opført 1857 for brygger Carsten Friis. Det beskrives omkring 1870: baglænge, 24 fag, 3 etager, grundmur med tegltag, til pakhus, kamre, vognremise, stald og kornmagasin, 1876 som brænderi, brygge-, maltgøreri og kornlager. I efteråret 1905 blev huset ramt af en alvorlig brand, men blev genopbygget. Bryggeriet Føniks der 1916 overtog C. Friis' Enke, brugte malteriet til op i 1940'erne. I husets sidste år var der mod Rådmandshaven (ikke vist) en stor gavlreklame for øl - hverken fra Friis' Enke eller fra Føniks, men fra Faxe.
Lokalplanen fra 1990 gjorde det muligt at bevare den gamle kornmagasinbygning, en historisk interessant bygning - en spacialiseret fabriksbygning med lager og maltmølle (Ugebladet 19. juni 1990). Men den påbød det ikke. Resultatet var forudsigeligt: Huset blev nedrevet i slutningen af 2001 og afløst af andelsboligerne Bryggerhaven. Ærgerligt! Andre steder har man ombygget den slags gamle produktionshuse til spændende boliger.
14/9 2011