11/9 2006 kl. 12.39 © pelo
Centralsygehuset i Næstved. Opr. Tvangsarbejdsanstalt, opført 1867-68 ved arkitekt Vilhelm Tvede for Præstø Amt , udbygget 1884 og 1897 ved samme arkitekt i samarbejde med Vilhelm Friederichsen. 1937-38 lod amtet den om- og udbygge til sygeplejebolig 1937-38 ved arkitekt N.P. Pedersen Gundstrup, der tilføjede den lavere forlængelse af baghuset. Bygningerne er stadig en del af sygehuset.
Fra 1866 kunne tiggere og omstrejfere idømmes tvangsarbejde. Ved åbningen af anstalten her skrev Næstved Avis: Dens hele Indretning er saare hensigtsmæssig og svarende til Tidens humane Aand.
Sådan kunne en klient visiteres hertil i 1897 (NA 30/1):
En her i Byen boende Skræder, der altid har betragtet Arbejde som en Plage, hvorfor han har ladet Kommunen opholde sin forholdsvis store Familie, blev igaar belønnet med 2 Maaneders Tvangsarbejde paa den herværende Arbejdsanstalt. Ved Politiets Ankomst til hans Bopæl, saa han Anledning til at lade en lille "Trøst", en Pægl Brændevin, som var bestemt til hans Middagsmad, forsvinde i sin Lomme. Paa Arbejdsanstalten maatte han, hvor ondt det end gjorde ham, - aflevere sin "Trøster", og saa blev der endda stillet ham i Udsigt, at hvis de 2 Maaneder ikke hjalp paa hans Arbejdslyst, kunne han faa 2 til - og ingen Brændevin.
1870 husede anstalten 7 arbejdslemmer, 1880 13 arbejdslemmer. Efter udvidelserne kunne anstalten rumme 26 mænd og 10 kvinder. Her var jævnthen ca. 30, i1920'erne noget færre. Fra hen ved 1900 skelnedes mellem indsatte i strafafedelingen, tvangsfanger, som der var flest af, og arbejdslemmer. Aldersfordelingen var bred, 1880 18-76 år. Mandfolk og Fruentimmere blev holdt adskilt, også gården var delt af en mur. Men det store flertal var mænd, mest enlige ufaglærte.
Arbejdet blev ledet af en værkfører,
Han boede her med familien, fra senest 1890 også en tjeneste- eller opsynskarl.
Produkterne blev afsat i større partier ved auktion eller direkte til byens købmænd. Auktionsplakater giver et indtryk: Næstved Avis 10/10 1872: Lærred, Dreil og Strømper: 13/10 1895: Lærreder, Børstenbinderarbejder ... ca. 3000 Alen Hør-, Blaar-, Tvist, og Hælvtenlærreder, Siv- og Halmmaatter, Sivsko og Skamler, Et stort parti Børstenbinderarbejde, saasom Gadekoste, alle Slags Børster, Kardætsker m.m. Man fremstillede også lagner til sygehuset og passede dettes og anstaltens fælles nyttehave.
Tvangsarbejde i sin gamle form blev afskaffet med Zahles nye straffelov 1930, men videreførtes i amtsligt regi, i Næstved i en tilbygning til Kanalgården.
I somrene 1935 og 36 brugte Turistforeningen i samarbejde med Herbergsringen huset til vandrerhjem.
Funktionærboligen blev indrettet til 81, fortrinsvis sygeplejersker. 1880-1938 var alle ledende stillinger ved overenskomst forbeholdt diakonisser. Herefter var amtet henvist til Syghusforeningens overenskomst med Dansk Sygeplejeråd. Det betød nye tider; Næstved Tidende 9. marts 1938: Faar Sygeplejerskerne paa Sygehuset Ret til at indgå Ægteskab? Avisen bragte ikke svaret, men mon ikke de gjorde. Ca. 1960 afløstes eller suppleredes værelserne her af moderne lejligheder i det nærlinggende Herlufsvænge.
------
Vilhelm Tvede (1826-91, København) tegnede også
Industribygningen i Jernbanegade 1876-77, nedrevet 1965.
Nu er her bl.a. børneambulatorium
Den lave fløj t.h. er den tidligere cellebygning. Da de sindssyge blev flyttede i 1850'erne, beholdt man to celler, formentlig til akutte tilfælde, i det gamle sygehus' sidefløj som anes helt t.v. Ca. 1897 tilføjede arkitekt Vilhelm Friederichsen denne forlængelse til formålet. 1937-38 blev her inspektørkontorer. Nu er her Medicinsk-historisk Samling.