![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Ringstedgade 61, tidligere Ringstedgade 31, indtil 1938 Ringstedgades Forlængelse 3-5; senere Storstrømmens Sygehus Næstved, nu Næstved Sygehus
Oprettelsen af Præstø Amts Sygehus blev blev besluttet 1814-15, især drevet frem af amtmand C.C.S. Danneskiold-Samsøe. Men her i statsbankerottens Danmark voldte finansieringen vanskeligheder. Der foranstaltedes en indsamling, ivrigt understøttet af præsterne, Danneskiold-Samsøe ydede personligt et stort tilskud, modsat hans godsejerkolleger, og nys afdøde skarpretter Suhrs efterladte formue indgik også. Huset blev bygget 1816-17, første indlæggelse var dec. 1816, off. indvielse jan. 1817. Hermed afløstes det middelalderlige Helligåndshus i Indre Ringstedgade.
Sygehusets bygningshistorie strækker sig fra 1816 til nu. Glimt:
4/12 1922 rasede arkitekt Johs. Tidemand-Dal i Næstved Tidende: Præstø Amtsraad er selvfølgelig i sin Ret til at hente sin Arkitektsassistance hvor som helst fra; noget andet er, at de Sygehusopgaver, der bydes paa her i Amtet, næppe gør det paakrævet at gaa udenfor Amtets Grænser efter Arkitekt. ... min Beklagelse af, at Amtsraadet som Bygherre viser en saa ringe Interesse ved den ydre, arkitektoniske Løsning, i Stedet for at gaa i Spidsen med det gode Eksempel. Amtets Sygehus i Næstved er typisk i den Henseende, idet ny tilkommende Bygninger er blevet grimmere og grimmere. Tidemand-Dal havde lige fået opgaven at tegne det private Sct. Elisabeths Hospital. Han fik aldrig nogen opgave for amtssygehuset, men dog andre opgaver for Præstø Amt. Hvor situationsbundet hans udbrud end er, er det dog også profetisk.
Da gasværket åbnede 1862 ansøgte sygehuset og snedker Bruun overfor om forsyning, men fik afslag af Hensyn til de paagjældende Bygningers Fjernhed (NA 29/9 1862). Først da fysikus Knudsen* 1875/76 byggede sin villa inderst på den anden side af vejen, kom der skred i sagen. 1882 blev forsyningen forlænget ud til tvangsarbejdsanstalten og senest dermed også til sygehuset.
Sygehusets lægelige chef var landfysikus for det søndre sjællandske fysikat, embedslægen. Han førte opsyn med distrikslægens arbejde og ind- og udskrev patenter. 1859-1902 fungerede han som vikar for sygehuslægen, reservelæge, men havde stadig overopsynet. Embedet blev nedlagt 1915.
Daglig leder var distriktskirurgen, senere distriktslægen, fra 1878 en egentlig sygehuslæge:
Fra 1893 havde sygehuset også en reservelæge, fra 1905 to. 1925 ansattes røntgenlæge C.A.M. Christiansen (-1937). Fra 1937/38 tre overlæger: Hans Tønnesen (1899-1985, kirurgi), Børge Faber (1902-, røntgen) og S.A. Holbøll (medicin).
Ledende sygeplejersker rekrutteredes 1880-1938 fra Diakonissestiftelsen; 1917 var her 4 diakonisser og 10 sygeplejeelever. Det praktiske blev klaret af en økonoma, en linnedjomfru, 13 piger og 3 karle. Administrationen lå hos sygehusinspektøren, i en længere årrække fra 1925 H.C.T. Møller (1898-1966).
Ved kommunalreformen 1970 overgik sygehuset til den nye Storstrøms Amtskommune. 1/1 2003 fusioneredes det med amtets øvrige sygehuse til Storstrømmens Sygehus. 1/1 2007 overgik det til den nye Region Sjælland.
Litteratur:
Med byggeri og parkering åd sygehuset mange af sine naboer. 2 eksempler:
1881 byggede murermester Morten Hansen* et garveri med beboelse for garvermester Hans Thies Schmidt, Ringstedgade 18, på matr. 56c, senere Ringstedgades Forlængelse 7, fra 1938 Ringstedgade 35. Schmidt flyttede herud, men gik konkurs 1883. På tvangsauktionen samme år købte skomagermester Emil Ljungberg*, Kindhestegade 4 gården og overdrog driften af garveriet til sønnen Chr.A. Ljungberg. 1886 lod de murermester P. Hansen* bygge om så at der blev plads til en dampmaskine. Ljungberg jun. boede her stadig 1901 men gik siden konkurs. Far Emil havde kautioneret og blev derfor 1910 ramt af personlig konkurs; det samme gjaldt svigerfaderen, murermester P. Hansen, også medlem af Næstveds håndværkeraristokrati. Fra senest 1911 ejede Næstved-filialen af A/S The Danish Egg Export Comp. gården, forretningsbestyrer Rasmus Jensen boede her.
Den lille, blinde Emilievej nævnes senest 1896. 2 forslag til forklaring på navnet:
Folketællingerne 1911-30 har 3 beboede huse på vejen.