sygehuset

Afd. 16B Afd. 16B Mågebroen Mågebroen Afd. 16 Afd. 16 Rest af det gamle sygehus Gamle sygehus Tvangsarbejdsanstalt Tvangs­arbejds­anstalt
Hovedbygning Hoved­bygning Afd. 17-18 Afd. 17-18 Afdeling 19 Afdeling 19 Psykiatrisk Center Psykiatrisk Center Børne og ungdomspsyk. afd. Børne og ungdoms­psyk. afd.
stråle­terapi Sygeplejeskole Sygepleje­skole Livsrum Livsrum

nedrevet

Amtsvejinspektorat Amtsvej­inspektorat

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Ringstedgade 61, tidligere Ringstedgade 31, indtil 1938 Ringstedgades Forlængelse 3-5; senere Storstrømmens Sygehus Næstved, nu Næstved Sygehus

Oprettelsen af Præstø Amts Sygehus blev blev besluttet 1814-15, især drevet frem af amtmand C.C.S. Danneskiold-Samsøe. Men her i stats­bankerottens Danmark voldte finansieringen vanskeligheder. Der foranstaltedes en indsamling, ivrigt understøttet af præsterne, Danneskiold-Samsøe ydede personligt et stort tilskud, modsat hans godsejer­kolleger, og nys afdøde skarpretter Suhrs efterladte formue indgik også. Huset blev bygget 1816-17, første indlæggelse var dec. 1816, off. indvielse jan. 1817. Hermed afløstes det middel­alderlige Helligåndshus i Indre Ringstedgade.

Sygehusets bygnings­historie strækker sig fra 1816 til nu. Glimt:

4/12 1922 rasede arkitekt Johs. Tidemand-Dal i Næstved Tidende: Præstø Amtsraad er selvfølgelig i sin Ret til at hente sin Arkitekt­sassistance hvor som helst fra; noget andet er, at de Sygehus­opgaver, der bydes paa her i Amtet, næppe gør det paakrævet at gaa udenfor Amtets Grænser efter Arkitekt. ... min Beklagelse af, at Amtsraadet som Bygherre viser en saa ringe Interesse ved den ydre, arkitektoniske Løsning, i Stedet for at gaa i Spidsen med det gode Eksempel. Amtets Sygehus i Næstved er typisk i den Henseende, idet ny tilkommende Bygninger er blevet grimmere og grimmere. Tidemand-Dal havde lige fået opgaven at tegne det private Sct. Elisabeths Hospital. Han fik aldrig nogen opgave for amtssygehuset, men dog andre opgaver for Præstø Amt. Hvor situations­bundet hans udbrud end er, er det dog også profetisk.

Sygehusets lægelige chef var landfysikus for det søndre sjællandske fysikat, embedslægen. Han førte opsyn med distriks­lægens arbejde og ind- og udskrev patenter. 1859-1902 fungerede han som vikar for sygehuslægen, reservelæge, men havde stadig overopsynet. Embedet blev nedlagt 1915.

Daglig leder var distrikts­kirurgen, senere distriktslægen, fra 1878 en egentlig sygehuslæge:

Fra 1893 havde sygehuset også en reservelæge, fra 1905 to. 1925 ansattes røntgenlæge C.A.M. Christiansen (-1937). Fra 1937/38 tre overlæger: Hans Tønnesen (1899-1985, kirurgi), Børge Faber (1902-, røntgen) og S.A. Holbøll (medicin).

Ledende sygeplejersker rekutteredes 1880-1938 fra Diakonisse­stiftelsen; 1917 var her 4 diakonisser og 10 sygepleje­elever. Det praktiske blev klaret af en økonoma, en linned­jomfru, 13 piger og 3 karle. Administrationen lå hos sygehus­inspektøren, i en længere årrække fra 1925 H.C.T. Møller (1898-1966).

Ved kommunal­reformen 1970 overgik sygehuset til den nye Storstrøms Amtskommune. 1/1 2003 fusioneredes det med amtets øvrige sygehuse til Storstrømmens Sygehus. 1/1 2007 overgik det til den nye Region Sjælland.

Litteratur:

forsvundne huse

Med byggeri og parkering åd sygehuset mange af sine naboer. 2 eksempler:

1881 byggede murermester Morten Hansen et garveri med beboelse for garvermester Hans Thies Schmidt, Ringstedgade 18, på matr. 56c, senere Ringstedgades Forlængelse 7, fra 1938 Ringstedgade 35. Schmidt flyttede herud, men gik konkurs 1883. På tvangs­auktionen samme år købte skomager­mester Emil Ljungberg, Kindhestegade 4 gården og overdrog driften af garveriet til sønnen Chr.A. Ljungberg. 1886 lod de murermester P. Hansen bygge om så at der blev plads til en dampmaskine. Ljungberg jun. boede her stadig 1901 men gik siden konkurs. Far Emil havde kautioneret og blev derfor 1910 ramt af personlig konkurs; det samme galdt svigerfaderen, murermester P. Hansen, også medlem af Næstveds håndværker­aristokrati. Fra senest 1911 ejede Næstved-filialen af A/S The Danish Egg Export Comp. gården, forretnings­bestyrer Rasmus Jensen boede her.

Den lille, blinde Emilievej nævnes senest 1896. 2 forslag til forklaring på navnet:

Folketællingerne 1911-30 har 3 beboede huse på vejen.

8/4 2014