sygehuset

Ringstedgade 61, tidligere Ringsted­gade 31, indtil 1938 Ringsted­gades For­længelse 3-5; senere Stor­strømmens Sygehus Næstved, nu Næstved Sygehus

Oprettelsen af Præstø Amts Sygehus blev blev besluttet 1814-15, især drevet frem af amtmand C.C.S. Danneskiold-Samsøe. Men her i stats­bankerottens Danmark voldte finansieringen vanskelig­heder. Der for­anstaltedes en indsamling, ivrigt understøttet af præsterne, Danneskiold-Samsøe ydede personligt et stort tilskud, modsat hans godsejer­kolleger, og nys afdøde skarpretter Suhrs efterladte formue indgik også. Huset blev bygget 1816-17, første ind­læggelse var dec. 1816, off. indvielse jan. 1817. Hermed afløstes det middel­alderlige Helligåndshus i Indre Ringsted­gade.

Sygehusets bygnings­historie strækker sig fra 1816 til nu. Glimt:

• Philip Smidth tegnede den første moderne hospitals­bygning, færdig 1882
• Vilhelm Friederichsen var sygehusets faste arkitekt ca. 1884-1904; han tegnede bl.a. afdeling C, senere 16, bygget 1894
• F.C.C. Hansen (d. 1923, Sorø) var sygehusets faste arkitekt ca. 1904 - 1923; han tegnede bl.a. epidemi­afdelingen, senere afdeling 19, færdig 1914
• N.P. Pedersen Gundstrup (1877 - 1949, København) var sygehusets faste arkitekt 1923 - ca. 1940; han tegnede bl.a. medicinsk afdeling, senere afdeling 17-18, færdig 1938
• Vilhelm Groth-Hansen (1898 - 1967, København) tegnede sammen med sine medarbejdere Finn Westerby og G. Stæhr det moderne sygehus 1957-66; her er medtaget hoved­bygningen og Herlufs­vænge
• Arkitema K/S, København, tegnede påbygning af en etage på den lave del af hoved­bygningen (ikke vist) 1905-06
• KHR arkitekter AS, Virum, tegnede stråle­behandlings­bygning 2006-07

4/12 1922 rasede arkitekt Johs. Tidemand-Dal i Næstved Tidende: Præstø Amtsraad er selvfølgelig i sin Ret til at hente sin Arkitekt­sassistance hvor som helst fra; noget andet er, at de Sygehus­opgaver, der bydes paa her i Amtet, næppe gør det paakrævet at gaa udenfor Amtets Grænser efter Arkitekt. ... min Beklagelse af, at Amtsraadet som Bygherre viser en saa ringe Interesse ved den ydre, arkitektoniske Løsning, i Stedet for at gaa i Spidsen med det gode Eksempel. Amtets Sygehus i Næstved er typisk i den Henseende, idet ny til­kommende Bygninger er blevet grimmere og grimmere. Tidemand-Dal havde lige fået opgaven at tegne det private Sct. Elisabeths Hospital. Han fik aldrig nogen opgave for amts­sygehuset, men dog andre opgaver for Præstø Amt. Hvor situations­bundet hans udbrud end er, er det dog også profetisk.

Da gasværket åbnede 1862 ansøgte syge­huset og snedker Bruun overfor om forsyning, men fik afslag af Hensyn til de paa­gjældende Bygningers Fjernhed (NA 29/9 1862). Først da fysikus Knudsen* 1875/76 byggede sin villa inderst på den anden side af vejen, kom der skred i sagen. 1882 blev forsyningen forlænget ud til tvangs­arbejds­anstalten og senest dermed også til syge­huset.

Sygehusets lægelige chef var landfysikus for det søndre sjællandske fysikat, embedslægen. Han førte opsyn med distriks­lægens arbejde og ind- og udskrev patenter. 1859-1902 fungerede han som vikar for sygehus­lægen, reservelæge, men havde stadig overopsynet. Embedet blev nedlagt 1915.

• -1825 dr.med. Amund Richard Holtermann (1756 - 1824), født i Norge
• 1825-37 Christen Leth (1794 - 1837)
• 1837-69 dr.med. Ove Christoffer Høegh-Guldberg* (1805-69)
• 1869-99 dr.med. Peter A.C.J.E. Knudsen* (1819 - 1903)
• 1899-1916 Andreas Nicolaj Kraft Boeg (1846-1935) der kom fra Færøerne

Daglig leder var distrikts­kirurgen, senere distrikts­lægen, fra 1878 en egentlig sygehus­læge:

• -1828 Claus Tode* (1772 - 1828)
• 1828-39 krigsråd Rosa Peter Joseph Timotheus Laurent (d. 1839), fransk af fødsel
• 1839-79 Lorentz Vilhelm Castenschiold* (1807 - 1903)
• 1879-82/83 hidtidig korpslæge Lorentz Lorck* (1840 - 1926)
• 1882/83-1912 cand.med. Hjalmar Vilhelm Bernhard Maag* (1853 - 1912)
• 1913-37 hidtidig korpslæge, overlæge Henrik Schack Køster (1867 - 1937)

Fra 1893 havde sygehuset også en reservelæge, fra 1905 to. 1925 ansattes røntgenlæge C.A.M. Christiansen (-1937). Fra 1937/38 tre overlæger: Hans Tønnesen (1899-1985, kirurgi), Børge Faber (1902-, røntgen) og S.A. Holbøll (medicin).

Ledende sygep­lejersker rekrutteredes 1880-1938 fra Diakonisse­stiftelsen; 1917 var her 4 diakonisser og 10 sygepleje­elever. Det praktiske blev klaret af en økonoma, en linned­jomfru, 13 piger og 3 karle. Administrationen lå hos sygehus­inspektøren, i en længere årrække fra 1925 H.C.T. Møller (1898-1966).

Ved kommunal­reformen 1970 overgik sygehuset til den nye Storstrøms Amts­kommune. 1/1 2003 fusioneredes det med amtets øvrige sygehuse til Stor­strømmens Sygehus. 1/1 2007 overgik det til den nye Region Sjælland.

Litteratur:

• Meddelelser om Præstø Amts Sygehus i Næstved 1817-1917, af fhv. Land­fysikus Dr.med. Boeg. Næstved 1917
• Meddelelser om Præstø Amts Sygehus i Næstved 1917-1942 ved Sygehus­inspektør H.C.T. Møller, Næstved 1942
• Administrationschef Kaj Pedersen: Central­sygehuset i Næstved, Tidsskrift for Danske Sygehuse nr. 4, 1966
• Carsten M. Smidt: Præstø Amts Sygehus i Næstved / Central­sygehuset 1817-1987; Liv og Levn 1, Næstved Museum 1987.

forsvundne huse

Med byggeri og parkering åd sygehuset mange af sine naboer. 2 eksempler:

1881 byggede murermester Morten Hansen* et garveri med beboelse for garver­mester Hans Thies Schmidt, Ringsted­gade 18, på matr. 56c, senere Ringsted­gades For­længelse 7, fra 1938 Ringsted­gade 35. Schmidt flyttede herud, men gik konkurs 1883. På tvangs­auktionen samme år købte skomager­mester Emil Ljungberg*, Kindheste­gade 4 gården og overdrog driften af garveriet til sønnen Chr.A. Ljungberg. 1886 lod de murermester P. Hansen* bygge om så at der blev plads til en dampmaskine. Ljungberg jun. boede her stadig 1901 men gik siden konkurs. Far Emil havde kautioneret og blev derfor 1910 ramt af personlig konkurs; det samme gjaldt sviger­faderen, murermester P. Hansen, også medlem af Næstveds håndværker­aristokrati. Fra senest 1911 ejede Næstved-filialen af A/S The Danish Egg Export Comp. gården, forretnings­bestyrer Rasmus Jensen boede her.

Den lille, blinde Emilievej nævnes senest 1896. 2 forslag til forklaring på navnet:

• grundene blev udstykket fra Lillelunds* vænge; fruen hed Emilie
• kreaturhandler Adolph Møller* ejede og beboede Dampmølle­gården 1880 - død 1897; hans enke Camilla Emilie udstykkede til­liggendet og købte 1897 grund og byggede huse her på vejen

Folketællingerne 1911-30 har 3 beboede huse på vejen.