13/6 2004 kl. 11.11 © pelo
Kindhestegade 26-28, hjørnet af Møllegade (t.v.), opført 1980/81 ved arkitekt Gustav Petersen for autoforhandler Per Nielsen. Efter en brand i april 1988 blev facaden mod Kindhestegade delvis rettet op idet nogle store butiksvinduer erstattedes af mindre.
Med lidt god vilje var det en genopførelse. Vi kan følge en hjørnegård af omtrent samme omrids tilbage til 1682: Udmuret bindingsværk, 19 fag til Møllegade, 9 fag til Kindhestegade. Den lange fløj mod Møllegade med gennemkørselsport havde indtil midten af 1800-tallet to etager og regnedes som forhuset. At det var en ganske statelig gård ses af at locum nævnes fra 1761, fra 1827 brønd i gården med brøndværk og endda indedørs post med behørig redskab i køkkenfløjen. Gården havde også en mindre længe helt t.h., på en del af nuværende nr. 24's grund. En lang baglænge i bindingsværk, én etage med læssekviste, stod endnu 1951.
1682 boede borgmester Jørgen Eggers her. Han var vel købmand, der nævnes en bod under stuevinduerne til gaden, dvs. Møllegade.
Her var værtshus o. 1736-61
Begge ejede selv gården.
Op i 1800-årene ser vi også her den voksende beboelse der var almindelig
Vognmand Ludvig Boye Lundstein (1809 - 1871) flyttede hertil 1847. Formentlig fra starten, senest 1860, ejede han gården. Formentlig fra starten, senest 1850 var han postholder, dvs. at han havde kontrakt med postvæsnet hvilket også indebar personbefordring med postvogne eller diligencer. 1850 boede han her med fru Emilie, 4 børn, 2 tjenestepiger og 11 -karle, ialt 19 personer. 1860 er hans husstand vokset til 30 personer, tyendet består af 2 tjenestepiger, 1 sadelmager, 2 snedkersvende, 16 postilloner og 1 tjenestedreng. 1870 havde han 23 personer personer boende, ud over familien 2 tjenestepiger, 3 smede, 3 diligencekuske, 8 ekstrakuske og 2 arbejdskarle. En diligencekusk boede for sig selv. Der var omkring 50 heste.
Eneretten på postbefordring har været svær at håndhæve. Indlæg i Næstved Avis 25/7 1865:
(Forlangt indrykket).
Generalpostdirecteuren, eller de Paagjældende her i Byen, bedes behageligst at oplyse, om jeg er sat ud af Virksomhed,nevnlig med hensyn til Vagtmester Lunaus Befordringsvæsen.
Ærbødigst
Fr. [forordning] 27d. Januar 1804.
Den anonyme afsender må være Lundstein.
Jernbanen var på vej. 1856 kom den til Ringsted, små 30 km væk. Det udnyttede vognmand Lunau senest 1869 ved at køre fragtgods (og personer?) til banegården dér op til 5 gange om ugen. 1870 kom banen til Næstved. Det projekt mødte betydelig modstand hos lokale erhvervsdrivende. Mon ikke også hos Lundstein? Den moderne trafikudvikling undergravede postholderiet. I begyndelsen af 1871 solgte Lundstein ud:
Auktion over Befordringstøi. Lørdagen den 18de Marts .. lader Hr. L.B. Lundstein, paa Grund af Totalt Ophør med Vognmandskjørsel, ved Auktion paa hans Bopæl heri Byen, bortsælge: 8 a 10 Heste, 1 Deligence, 6 Vienervogne, 2 Kaleschevogne, 4 Fjedervogne, 3 a 4 Slæder, nogle Agestole, Læder-Seletøier, Ridesadler, Dækkener m.m. (NA 9/3 1871). 8/8 samme år døde han.
Yngste søn Carl E. Lundstein (f. 1850) var stadig postkontrahent 1901 , men tilbage var der kun den gule vogn, pakkevognen der kørte mellem posthuset og banen. Samme år var også vognmand Hans Petersens enke Karen M.Petersen på hjørnet Farvergade Kirkepladsen postkontrahent. 1877 overtog Carl Lndstein købmandsforretningen i hjørnelokalet efter Emil Hansen og drev den til sin død engang mellem 1915 og 1919.
Carl Lundstein havde to ældre brødre:
Helt op til nedrivningen ejede familien Lundstein gården her.
Købmandsforretningen på hjørnet blev videreført uændret
Andre fortsatte vist forretningen til 1963.
I det nye hus blev der HTH Køkkenforum i det store hjørnelokale fra senest 1986 til udflytning til Messebuen 1 1996. T.h. blev der straks servering: