Møllegade 4-12, Kindhestegade 2-28, Dania 3-15

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Møllegade

domineres af Wittusens købmands­gård fra 1840'erne. Gaden førte ud til Mølleport, sløjfet sammen med de øvrige byporte 1851, og Maglemølle. Den var nok det nærmeste, Næstved kom en egentlig arbejder­gade. 1953-55 anlagde man (Kindheste­gades) Parallel­vej, senere Maglemølle­vej, nu Rådmands­haven, der afgrænser denne karré på den tredje side. Møllegade blev herved skåret over. Da Føniks­krydset og Rådmands­haven i beg. af 1970'erne udbyggedes som del af Center­ring, blev strækningen uden for Rådmands­haven sløjfet og er nu en del af parken o. kommunens administrations­bygning.

1519 kaldes Møllegade yderste ende Snabertun der vist betyder 'gærdet hvor man sladrer'.

Kindhestegade

er formentlig anlagt o. 1500 som ny hoved­færdselsåre mellem Storebro og Slagelse- og Karrebækvej i den ene ende og Ringsted­gade og Ringsted Port i den anden. Længe kaldtes den bare Ringsted­gade, det nuværende navn der ganske rigtigt betyder øretævernes gade, kendes først fra midten af 1700-tallet. Enkelte frem­stillinger nævner Nørregade som tidligere navn - det er logisk nok, men jeg har ikke kunnet dokumentere det. I dag er den sivegade. Denne side af gaden var ellers Næstveds automobil­strøg 1937-79. Husrækken er nok Næstveds hårdest fornyede, det ældste hus er nr. 14 fra 1875.

Dania

Hvor Kindheste­gade og Ringsted­gade mødtes, over for Hjultorv, lå Ny Gjæstgiver­gaard, fra 1874 Hotel Dania. Gade­gennem­bruddet 1957 udvidedes 1959 med en p-plads med forbindelse til Rådmands­haven - først i daglig tale, fra 1991 også officielt Dania.

ydre Møllegade

De nu forsvundne yderste huse i Møllegade var gennem­gående leje­boliger for konsumptions­betjente (indtil 1850) eller fattigfolk.

Nr. 18 (matr. 170) yderst mod Mølleport var bygget sidst af murer Jens Larsen* sidst i 1870'erne. I kælderen var der detail­handel

Så boede her mest papir­arbejdere. Huset stod stadig 1956.

Det næste (matr. 169) var o. 1682-1736 ejet og beboet af de fattige; 1753 boede her bl.a. Laurits Libanons Planteur­enke, planter tobak om sommeren, spinder om vinteren, med 2 sønner. 1761 var det et hus som til accisebod bruges, 1787 boede consumptions­betjent Hans Hansen her med kone og 2 børn, 1801 consumptions­betjent Johan Ludvig Schiepke (71) med kone (41) og datter (11). 1845 boede her 3 familier, blandt dem handels­mand Abraham Wulff med kone og 2 børn; han var her stadig 1860 (ikke at forveksle med den næsten jævn­aldrende senior­købmand af samme navn i Ridder­gade 4). 1892 købte Magle­mølle huset og ombyggede det til stald.

1761 ejede kobber­smed Niels Giersing og bager Rasmus Addit de 2 næste, matr. 167-168 og 166. De brugte dem til rytter braqve (: barak, kvarter). 1781 boede i det ene en saddel­mager med kone, i det andet 2 enheder:

Derefter ses intet militær her:

I matr. 168 var der spinderi og væveri

Toldbetjent, senere pensionist Hans Henrik Rolff med familie boede til leje senest 1850 - død 1863.

I det næste, matr. 167 boede 1845 told­betjent Ernst Griis med kone og to børn. Trompeter Heinrich Martin Munnecke købte huset 1836 og boede her o. 1840. Så blev han arrest­forvarer og flyttede til tjeneste­stedet. Som lejere her fulgte skiftende kolleger: 1845 trompeter Andreas Hoffmann, 1850 vagt­mester J.N. Mørup der 1864 efter­fulgte Munnecke som arrest­forvarer, 1860 trompeter Sophus Hase. Munnecke ejede huset - død 1863, han enke, der boede i Grønne­gade 33, - død 1869. 1882/83 blev det revet ned til fordel for

svendehjemmet

Næstved Kommune fik 1829 nr. 14 (matr. 166) som gave og indrettede det til fattighus, måske som filial af det større fattighus overfor. 1845 boede her 4 enker, heraf en med 4 børn, 2 af dem under­støttes af fattig­væsenet, 2 ernærer sig ved spind. Her boede jævnthen 2 familier.

1882 ønskede en privat komite at oprette et svende­hjem. Byrådet der forberedte en opdatering af fattig­huset overfor, stillede ejen­dommen her til rådighed, noget tøvende, bunt­mager Michelsen 26/10 1882: hvis man kunde afskaffe 2 Faktorer, Fruen­timmere og Brænde­viin, vilde der kunne udrettes langt mere (NT 28/10). Murer­mester Sauer tegnede og byggede huset 1883, indviet 3/11. 3 Etager, hvoraf den nederste er en høi Kjælder, skikket til Beboelse ... Kontor for Huus­faderen og adskillige Værelser for Svende, som arbeide i Byen og ønske at være faste Beboere ... Stue­etagen .. Værelser for Svende .. Kjøkken .. Huus­faderens Leilighed. Første Sal er udelukkende Værelser for Svende, baade her bosatte og reisende ... beregnet paa at kunne rumme 30-40 Gjæster, af hvilke Største­parten tænkes at være faste Kost­gjængere og Logerende (NT 11/6).

Byggeri og drift skulle finansieres af private bidrag, komiteen med bl.a. apoteker Baagøe drive hjemmet, men det beroede på offentlig støtte og var reelt kommunalt. Her boede jævnthen 20-30 enlige håndværks­svende, fordelt på faste logerende og folk på rejse for at søge arbejde. Bestyreren (værten, husfaderen) boede her med familie, for det meste også tjeneste­pige

Fra 1918 brugte Næstved Kommune huset til husvilde­boliger. 1933 solgte komiteen huset til papir­fabrikken og overdrog formuen til Næstved Kommune. Huset må være revet ned op til vejanlægget 1953/54.

Kindhestegade 1935

Kindhestegade 1935
Næstved Arkiverne B7416, ukendt fotograf
12/6 2019
nr. 18: 170, gl. 176
matr. 169, gl. 175
matr. 168, gl. 174b
matr. 167, gl. 174a
nr. 14: 166, gl. 173