© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
domineres af Wittusens store købmandsgård fra 1840'erne. Gaden førte ud til Mølleport, sløjfet sammen med de øvrige byporte 1851, og Maglemølle. Den var nok det nærmeste, Næstved kom en egentlig arbejdergade. 1953/54 anlagde man (Kindhestegades) Parallelvej, senere Maglemøllevej, nu Rådmandshaven, der afgrænser denne karré på sin tredje side. Møllegade blev herved skåret over. Da Fønikskrydset og Rådmandshaven i beg. af 1970'erne udbyggedes som del af Centerring, blev strækningen uden for Rådmandshaven sløjfet og er nu en del af det parken o. kommunens administrationsbygning.
1519 kaldes Møllegade yderste ende Snabertun der vist betyder 'gærdet hvor man sladrer'.
er formentlig anlagt o. 1500 som ny hovedfærselsåre mellem Storebro og Slagelse- og Karrebækvej i den ene ende og Ringstedgade og Ringsted Port i den anden. Længe kaldtes den bare Ringstedgade, det nuværende navn der ganske rigtigt betyder øretævernes gade, kendes først fra midten af 1700-tallet. Enkelte fremstillinger nævner Nørregade som tidligere navn - det er logisk nok, men jeg har ikke kunnet dokumentere det. I dag er den sivegade med - i teorien - begrænset biltrafik.
Denne side af gaden er nok Næstveds hårdest fornyede husrække. Det ældste hus er nr. 14 fra 1875.
Hvor Kindhestegade og Ringstedgade mødtes, over for Hjultorv, lå Ny Gjæstgivergaard, senere Hotel Dania. Gadegennembruddet 1957 udvidedes 1959 med en p-plads med forbindelse til Rådmandshaven - først i daglig tale, fra 1991 også officielt Dania.
De nu forsvundne yderste huse i Møllegade var gennemgående lejeboliger for konsumptionsbetjente (indtil 1850) eller fattigfolk.
I nr. 18 (matr. 170) yderst mod Mølleport boede 1787 consumptionsbetjent Hans Hansen med kone og to børn. I kælderen var der detailhandel 1879 - mindst 1916
Ellers boede her mest papirarbejdere; henved 1910 overtog Maglemølle huset. Det stod stasdig 1956.
Det næste (matr. 169) var omkr. 1682-1736 ejet og beboet af de fattige; 1753 boede her bl.a. Laurits Libanons Planteurenke, planter tobak om sommeren, spinder om vinteren, med 2 sønner; 1801 bl.a. consumptionsbetjent Johan Ludvig Schiepke (71) med kone (41) og datter (11). 1845 boede her 3 familier, blandt dem handelsmand Abraham Wulff med kone og 2 børn; han etablerede sig kort efter som købmand i Riddergade 4. Engang i 1890'erne købte Maglemølle huset og ombyggede det til stald.
Det næste (matr. 168) boede 1850 bl.a. toldbetjent Hans Henrik Rolff med familie. Omkring 1870-80 var ejer og beboer vævermester Frans Leonhart Schnipper af den farver- og væverfamilie der også kendes fra Hjultorv 9, Kindhestegade 1-3 og Kindhestegade 18-20. 1880 boede her yderligere en væverfamilie; 1890 sad Snippers enke tilbage. Engang i 1890'erne købte huset og rev det ned.
i det næste (matr. 167) 1845 bl.a. toldbetjent Ernst Griis med kone og to børn. 1882/83 blev det revet ned til fordel for
I nr. 12 (matr. 166) boede 1845 4 enker, heraf en med 4 børn, 2 af dem understøttes af fattigvæsenet, 2 ernærer sig ved spind. Senest 1867 var huset overtaget af fattigvæsnet, måske som filial af det større fattighus overfor. Her boede 2 familier.
1882 besluttede byrådet at her skulle være svendehjem, opført året efter. Her boede jævnthen 20-30 enlige håndværkssvende, fordelt på faste logerende og folk på rejse for at søge arbejde. Bestyreren (værten, husfaderen) boede her med familie, for det meste også tjenestepige
Henved 1920 synes huset overgået til almindelig udlejning til arbejderfamilier, især ufaglærte. 1933 solgte Næstved Kommune huset. Det må være revet ned op til vejanlægget 1953/54.