Sydhaven m.m. o. 1890
Udsigt fra Sct. Peders Kirkes tårn mod sydsydøst. Næsten i midten af billedet havnepladsen med Det Gule Pakhus. Bag dette skimtes den lille toldbod.
Godthaab
Bagved (over gasværkets skorsten) ses en lille gård med for-, side- og baghus, købstadens yderste ejendom (matr.nr. 117). Det er det bekendte etablissement Godthaab (NA 22/7 1865, også 14/6 1860). 1854 eller kort før købte spisevært Niels Jensen huset af skipper Kruse; 31/8 fik han kommunalbestyrelsenstilladelse til at fortsætte sin Næringsvei her, men året efter afslag på at faae ombyttet sit Borgerskab som Spisevært med Borgerskab som Værtshuusholder eller Tracteur,såden del af virksomheden tog skiftende værtshusholdere og gæstgivere sig af. Her var udlejning ag værelser, keglebane og badning i Susåen. 2/1 1878 gik huset på tvangsauktion, men spisevært Jensen boede her stadig 1880, nu som lejer. Her blev detailhandel o. 1880-1901, o. 1880 ved Peter Olsen, o. 1901 hans enke. Svenskfødte maskinist Olof Theodor Bergqvist boede her som logerende 1901, o. 1906-25 som ejer og maskinmester på damslæbebåden Susaa.
Stedet har sikket givet navn til Godhaabsvej, nu Godthåbs Allé,anlagt 1900 med udmunding lidt t.h..
Sydhaven
var navnet på arealet syd for købstaden mellem Vordingborg Landevej og Suså, matrklerne 192, 194 og 195 af marken, måske især den sydlige ende (194 og 195). Jorden dernede var kommunalt ejet, en del brugtes til fattighaver hvoraf kommunen 1852 forærede en del til Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd som startkapital. Her lå også Sydhavehuset, nævnt fra senest 1848. Kommunen ejede grunden men kunne ikke opklare hvem der ejede huset. 1867 skar den igennem, opsagde lejerne til 1/5 1868 og gav dem lov til at nedbryde og bortføre huset imod at ryddeliggøre pladsen (NA 8/7 1867). Januar 1880 fik detailhandler P. Jacobsen skøde pågrunden; han byggede samme år nyt.
Næstved Kommune bortforpagtede lodderne for en årrække ad gangen. Borgerræpæsentationen formidlede at murermester Kallehauge pr. 1/1 1865 for 20 år overtog slagtermester Halvorsens lod (nr. 4 af matr. 195), vel nær Suså, hvortil han flyttede sit kalkbrænderi fra Karrebæksminde. Foruden kalkovnen bestod anlægget af et 16 fags bindingsværkshus, 1879 beboet af kalkbrænder Peder Jensen med kone og 5 børn. Da Kallehauge gik fallit 1872, overtog murermester F.C. Sauer anlægget og den videre drift. 1880 ejede han stadig huset der da var beboet af 4 arbejdsmandsfamilier. Måske forsvandt det da fattiggården der ses i baggrunden t.h., blev bygget 1882-83.
Da byportene faldt 1851 og indstrialiseringen satte ind, sprængte købstaden sine middelalderlige rammer.
Vordingborg Landevej
var endnu ubebygget bortset fra
- C. Paulsens Jernstøberi og Maskinfabrik fra 1868 der se i bagggrunden midt i fotoet
- naboen t.h., det senere Vordingborgvej 36, der vist anes på fotoet, og hvor Carstensen Egeberg havde slagtehus fra senest 1880. Og måske
- Brandts Kaserne fra 1887-89, i så fald skjult bag træerne i Sortebrødreanlægget
1891 begyndte der at ske noget. Næstved Bryggeri blev bygget. Jernstøber Paulsen søgte om vandledning ud til sin gård, beboerne samlet om 3 gaslygter da de ikke var tilfredse med den enlige på hjørnet af Brandts kaserne. Begge sager blev stillet i bero - det var for langt væk og for dyrt.
købmand Brandts mark
I 1860'erne ejede købmand N.C.J. Nielsen en stor del af jorden mellem Vordingborg Landevej og suså. Han lå 1861-62 i strid med kommunalbestyrelsen der mente han uretmæssigt havde sløjfet 2 stier over arealet. 1868 annoncerede han byggepladser til salg med facade mod Vordingborg Landevej eller mod vejen der fører fra denne til Den Ostenfeldtske Stiftelse samt imod byens havneplads ved åen. Der var vist ikke afsætning.
I 1890'erne ejede købmand Brandt, først sen. (d. 1895), så jun., størstedelen af arealet. Brandt udstykkede. 3, senere 4, nye veje blev anlagt:
Brandtsgade nærmest byen er den ældste, projekteret senest 1882, anlagt senest 1897, kommunal 1898/99. Derefter fulgte Ågade med den lille Reistrupvej (efter den første og mest prominte beboer) der er anlagt senest 1897.
Mellem Brandtsgade og Ågade lå cykelbanen (velodromen) 1895-98. Bestyrelsen med købmand (dvs. isenkræmmer) Ferd.S. Bahnsen Bahnsen som formand satte den til salg ved auktion 23/12 1897. Formanden bød selv, men murermester Lars Hansen, Præstø, der i forvejen ejede grunde langs Vordingborgvej, bød over og fik Hammerslag paa nærmere Approbation (NT 24/12 1897). Den fik han ikke. I stedet accepterede bestyrelsen et nyt bud fra et konsortium med manufakturhandlere Brdr. Johannsen og Bahnsen selv. Cykelbanen fik 1898-sæsonen med men ved årets udgang var den nye vej afstukket hen over den, klokarbejdet i gang og udbud af byggegrunde blev annonceret. 1899 er vejen planeret, 1900 annoncerer Johannsen og Bahnsen Ca. 15 Villagrunde er til Salg paa Godthaabsvej - Makadamiseret 16 Al. bred Vej - Kloak (NT 4/12). Snart efter plantedes træer langs vejen der så blev til Godthåbs Alle. Den har navn efter etablissementet Godthaab (ovenfor).
Nu gik udstykningen hurtigt. Alene 16/3 1896 tinglystes 4 skøder fra Brandt på grunde langs Brandtsgades sydside, 1898-99 5 skøder fra Brandt på grunde langs Reistrupvej. Andre deltog også i festen: Brandts nabo Fr.V. Sabra, købmand Thaning, Bahnsen & Johannsen der 1900 annoncerede Ca. 15 Villagrunde er til Salg paa Godthaabsvej (NT 4/12), samt flere murer- og tømrermestre.