Havnegade, Indre Vordingborgvej, Brandtsgade

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Kvarteret var i det væsentlige udbygget ca. 1920. De sidste veje - Vordingborg­vej, Aagade og Reistrupvej samt fattigården - fik vandindlæg efter beslutning i byrådet 11/5 1905.

Vordingborg Landevej

blev langsomt bebygget

1891 begyndte der at ske noget. Næstved Bryggeri blev bygget. Jernstøber Paulsen søgte om vandledning ud til sin gård, beboerne samlet om 3 gaslygter da de ikke var tilfredse med den enlige på hjørnet af Brandts kaserne. Begge sager blev stillet i bero - det var for langt væk og for dyrt.

Brandtsgade

Sydsiden her blev bebygget fra sidste halvdel af 1890'erne til ca. 1914. Folke­tællingen 1/2 1901 har 10 beboede huse.

1897 anmodede grundejerne om at kommunen ovetog vejen, september 1898 vedtog byrådet at yde 1/3 af udgiften, højst 2000 kr., til at sætte den i stand. 24/12 1898 mindede Næstved Tidende om denne vedtagelse og håbede at Dagen tør være nær, da der tages fat paa Arbejdet. Sydsjællands Social-Demokrat 29/7 1899, under stor­konflikten: Brandtsgade, den henligger som en ganske almindelig Pløjemark ... denne Gade, der bebos af en talrig Arbejder­befolkning, er en af Byens mest befærdede Gader, thi der­igennem foregaar saa godt som al Kørselen fra og til Havnen ... det for længe siden er vedtaget i Byraadet at istand­sætte Brandtsgade ... det alligevel ikke bliver til noget ... Hvad er Meningen med, at dette Arbejde saaledes skydes ud? Er det for at støtte Udsultnings­udvalget, at Arbejderne ikke maa komme i Virksomhed?.

Arbejdet, inkl. kloak og vel også vand og gas, gennem­førtes kort efter. 6/7 1900 konstaterede byrådet at Brandtsgades Istand­sættelse har kostet en hel Del mere, end Over­slaget lød.

Social-Demokraten gjorde sagen til en del af den store arbejdskamp 1899 og frem­stillede propagandistisk Brandtsgade som en arbejdergade. Det billede har holdt sig. Det er ikke forkert, men tåler nuancering. Især nr. 10 (nedrevet, ikke vist), 2½ etager tilhørende detail­handler Rasmussen der selv boede her, var en arbejderkasse. Men her boede også selvstændige, funktionærer og ret velstående pensionister. Nr. 18-20 var også opr. enfamilie­huse.

Ågade

havde 1901 3 beboede huse. På den lille Reistrupvej byggede Karl Hansen Reistrup* det første hus 1897, 1901 var her 5 beboede huse.

Godthåbs Alle

havde ingen beboere 1901. 1902 opførtes de første huse ned mod havne­pladsen, 1903 indlagdes vand og gas, 1906 var her 9 beboede huse.

en integreret bydel

Randbebyggelse mod Vordingborg­vej med blandet boliger og erhverv, små arbejder­boliger i en og to etager i Brandtsgade og på Reistrupvej og villaer på Godthåbs Alle og i Ågade. De ligner det gamle stor­borgerskabs villaer, men er oftest opdelt i to lejligheder, den nye funktionær­gruppes lidt prætentiøse huse. Lejligheder er nu ofte lagt sammen. Det er det tradionelle billede: Brandtsgade og Reistrupvej for arbejdere, Ågade og Godthåbsvej for middel­klassen.

Det stemmer med den moderne, segregerede by: Folk der ligner hinanden, bor i samme gade eller samme kvarteret. Billedet er vel ikke forkert men tåler - som for Brandtsgade - nuancering:

Det peger bagud, mod den før­industrielle, integrerede by.

nu

Kvarteret er velbevaret, kun i Brandtsgade er en del af den gamle husrække revet ned, endda på begge sider, enkelte huse på Godthåbs Alle er nedrevet siden 2008/09, enkelte nye huse er opført på grunde der senere er delt.

Sydhaven m.m. o. 1890

Sydhaven m.m. o. 1890
ml. 1883 og 91, ukendt fotograf, Næstved Museum

Udsigt fra Sct. Peders Kirkes tårn mod syd­sydøst. Næsten i midten af billedet havne­pladsen med Det Gule Pakhus. Bag dette skimtes den lille toldbod.

Da byportene faldt 1851 og indstri­aliseringen satte ind, sprængte købstaden sine middel­alderlige rammer.

Sydhaven

i baggr. t.h., var navnet på arealet syd for købstaden mellem Vording­borg Landevej og Suså, ned til Åderup, matriklerne 192, 194 og 195 af marken, måske især den sydlige ende (194 og 195). Jorden dernede var kommunalt ejet, en del brugtes til fattig­haver hvoraf kommunen 1852 forærede en del til Stiftelsen for værdige Ægte­folk og Mænd som start­kapital. Næstved Kommune bort­forpagtede lodderne for en årrække ad gangen. Borger­ræpæsentationen formidlede at murer­mester Kalhauge pr. 1/1 1865 for 20 år overtog slagter­mester Halvorsens lod (nr. 4 af matr. 195), vel nær Suså, hvortil han flyttede sit kalk­brænderi fra Karrebæks­minde. Foruden kalk­ovnen bestod anlægget af et 16 fags bindingsværks­hus, 1870 beboet af kalkbrænder Peder Jensen med kone og 5 børn. Da Kalhauge gik fallit 1872, overtog murer­mester F.C. Sauer* anlægget og den videre drift. 1880 ejede han stadig huset der da var beboet af 4 arbejdsmands­familier. Måske forsvandt det da fattig­gården der ses i baggrunden t.h., blev bygget 1882-83.

Kun den yderste trekant af området her hørt med. Her lå også Sydhavehuset, nævnt fra senest 1840. Kommunen ejede grunden men kunne ikke opklare hvem der ejede huset. 1867 skar den igennem, opsagde lejerne til 1/5 1868 og gav dem lov til at nedbryde og bortføre huset imod at ryddelig­gøre pladsen (NA 8/7 1867). 1879 stadfæstede en dom kommunens ejendoms­ret, året efter fik detail­handler P. Jacobsen* skøde på grunden; han byggede samme år nyt.

Sortebrødrejorden

resten af arealet, op til bagsiden af Øster­gade, var Sortebrødre­gårds marker. Godthaab, en lille gård med for-, side- og baghus der ses i baggrunden ned til Suså (over gasværkets skorsten), var ejendomshus med jordlod, parcel af den nedlagte Sorte­brødre Gård, senere købstadens yderste ejendom (matr.nr. 117), Havnen 5, revet ned 1997. Den Ostenfeldtske Stiftelse der havde overtaget Sortebrødre­gård, solgte 1859 resten af jorden til købmand N.C.J. Nielsen*, Østergade 20. Han fortsatte avls­bruget -1869 og lagde sig 1861-62 ud med byen ved at sløjfe en spadseresti hen over arealet. 1868 averterede Nielsen bygge­pladser til salg med facade mod Vording­borg Landevej eller mod vejen der fører fra denne til Den Ostenfeldtske Stiftelse samt imod byens havneplads ved åen. Der var ikke meget afsætning, men 1867 og '73 solgte han parceller til skov­rider Paulsen, begyndelsen til C. Paulsens* Jernstøberi og Maskin­fabrik ved Vordingborgvej (øverst i billedet). 1975 solgte Nielsen resten af arealet til købmand Fr.Ludv. Brandt*, også Østergade.

købmand Brandts* mark

Brandt udstykkede. Hans enke forsatte, så sønnen. 3, senere 4, nye veje blev anlagt: Brandtsgade nærmest byen er den ældste, projekteret senest 1882, nævnt i byrådet 12/6 1884 som den ny Gade paa Sortebrødres Grund (NT 14/6), kommunal 1898/99. Derefter fulgte Ågade med den lille Reistrupsvej (efter den første og mest prominte beboer), senere Reistrupvej, der er anlagt 1897.

1895 solgte enkefru Brandt en ordentlig klump i midten der strakte sig fra og med Havnen 7 til og med Vordingborgvej 16 - 26, til Cykleklubben for Næstved og Omegn. Så gik det stærkt. Alene 16/3 1896 ting­lystes 4 skøder fra Brandt på grunde langs Brandts­gades sydside, 1898-99 5 skøder fra Brandt på grunde langs Reistrupvej.

projekt velodrom 1895-98

Cykel­klubben solgte straks grunden langs Vordingborgvej (16-26) videre til tømmer­handler Sabra, Brandt nabo, der udstykkede dem 1895 - 1903. Bagved anlagde klubben en cykel­bane. Projektet ligner mere ejendoms­udvikling end sport. 23/12 1897 satte bestyrelsen arealet til salg ved auktion. Formanden, købmand (dvs. isenkræmmer) Ferd.S. Bahnsen* bød selv, men murer­mester Lars Hansen, Præstø, der allerede ejede Vordingborgvej 16, bød over og fik Hammer­slag paa nærmere Approbation (NT 24/12 1897). Den fik han ikke. I stedet accepterede bestyrelsen et nyt bud fra et konsortium med manufaktur­handlere Brdr. Johannsen* og Bahnsen selv. Cykel­banen fik 1898-sæsonen med, men ved årets udgang var den nye vej afstukket hen over den, kloak­arbejdet i gang og bygge­grunde blev annonceret. 1899 er vejen planeret. 1900 annoncerer Johannsen og Bahnsen: Ca. 15 Villa­grunde er til Salg paa Godthaabsvej - Makadamiseret 16 Al. bred Vej - Kloak (NT 4/12). Snart efter plantedes træer langs vejen der så blev til Godthåbs Alle. Den har navn efter etablissementet Godthaab (ovenfor).

1/11 2019
parceller af 192 mrk