1/8 2008 kl. 9.46 © pelo
Brandstation , opført 1939-40, samtidig med rådhuset (foregående side), som del af samme projekt ved arkitekterne Jørgen Otbo og Ludvig Beldring for Næstved Kommune. Uofficielt taget i brug august-semptember 1940. Ved den officielle indvielse 19. november kunne brandinspektør Ludvig Beldring erklære sig tilfreds med arkittekt Ludvisg Beldrings og hans kollagas arbejde. I stueetagen var der garage for køretøjerne og vagtstue, ovenpå havde 6 brandmænd lejligheder. T.v. slangetårn (til tørring af brandslanger efter brug).
8. oktober 1983 indviede Næstved Kommune sin nye brandstation m.m. syd for bymidten, Manøvej 25. Året efter ombyggedes den tidligere brandstation her til boliger.
Næstveds første brandstation lå i Skomagerrækken. Omkring århundredeskiftet flyttede den i to etaper til Teatergade overfor, materiel 1898 til kvægtorvsbygningen, mandskab og køretøjer 1908 til Teatergade 3.
I gammel tid var Næstveds brandkorps tjenestepligtigt, mandskabet var i princippet enhver mandlig borger mellem 18 og 50 år, udskrevet på brandsession. Det var militært organiseret under ledelse af en brandcapitain. Det blev sikkert mere effektivt, da man 1888 fik vandværk og brandhaner i gaderne. 1. januar 1890 udnævntes et fast brandkorps på 22 mand, der fik uniformstrøje og hjælm. Korpset foretrak bygningsarbejdere. Lønnen var 25 kr. om året plus 25 øre pr time ved brandindsats. Snart blev brandcapitain til brandinspektør. Men det tjenestepligtige brandkorps fortsatte indtil 1. april 1912. 1. januar 1911 - 1. marts 1949 var Ludvig Beldring brandinspektør.
Litteratur:
Brandinspektør Svend Aage Jensen (red.): Næstved Brandvæsen gennem 100 år. 1890 * 1990; Næstved u.å.
den lange kalkede længe med tilsvarende baghus var o. 1880-1916 ejet af arbejdsmand Anders Nielsen der selv boede her sammen med 4-7 andre familier, i alt 20-30 personer. Dagny Marie Christensen, datter af glarmester J.A. Pedersen, husker fra o. 1905-10: Teatergade førte op til grusgraven. Oppe på selve bankerne lå til højre nogle lange, lave huse, som beboedes af fattige mennesker, vi syntes, det var noget ros.
Da Næstved Kommune 1895 planlagde en forlængelse af den kommende Teatergade op til Krumport besluttede byrådet 4/7 at købe husene til nedrivning. Ting ta'r tid. Engang mellem 1911 og 16 købte kommunen husene, Anders Nielsen boede her stadig 1916, nu som lejer, husene blev revet ned kort efter.
Naboen t.h., stald- eller erhvervsbyning, var en del af skomagermester M.S. Møllers ejendomme her i karréen. Den blev opgså købt af Næstved Kommune og nedrevet.
Stien gennem Sandgraven, også kaldet Markedspladsen, blev 1896/97 til Teatergade, navngivet af byrådet 4/3 1897. Den sidste sandbanke blev gravet væk 1939 som forarbejde til det store nybyggeri.