ca. 1890-1914, fransk: art nouveau, er et opgør med historicismen og også med den rette linjes og den rette vinkels rationalitet. "Naturen tegner ikke rette linjer", som et new-age-mantra lyder. I stedet sætter den organiske former: svungne linjer, i princippet også uregelmæssighed og assymetri. Med teknisk moderne konstruktioner søger den at opløse husets masse i lethed og lys.
Men det er ikke let at frigøre sig fra historien. Inspiration fra rokoko og japansk kunst er tydelig. Ligeledes den ufrivillige lighed med gotik og nygotik, i lethed og lysvirkning, også i forkærligheden for treklange og variationer over dem, f.eks. tredelte vinduer med det højeste i midten.
Jugendstil er ikke specielt arkitektur, nok så meget kunst og kunsthåndværk, på fransk art decoratif eller bare art deco, på dansk skønvirke. I Næstved er den repræsenteret hos Kähler, især ved Th. Bindesbøll. Men den er også arkitektur. Et besøg i Victor Hortas hus i Bruxelles er en oplevelse for enhver arkitekturinteresseret.
Jugend-arkitekturen kom fra Belgien og Frankrig, men til Danmark kom den via Tyskland og Østrig, i en mere tradionel og tungere udgave. Eksemplet er Palads Hotel på Rådhuspladsen i København (Anton Rosen 1907-10). Den blev aldrig udbredt. I Næstved optræder den kun som detaljer.
Jugendstilens oprør mod den rette linje blev videreført i mere ekspressionistisk form af catalaneren Antonio Gaudi og østrigeren Fr. Hundertwasser.