© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Under Valdemar Atterdag omtales 1344-45 et fæstningsværk, Husvolden, men den har hidtil været anset for kortlivet. Ved årsskiftet 2005-06 blev dens jordiske rester efter alt at dømme identificeret, under Vordingborgvej og Platan Allé, hvor Platanparken nu er.
Hvor nu Niels Juelsvej ender lå tidligere Sortebrødre Mølle. Mølleren hed Jens Haugaard Rasmussen fra senest 1854 til 1871, J.F. Larsen, tidlige Næstved Dampmølle, 1889 - mindst 1901. Glarmester J.A. Pedersen købte senest 1903 møllegården, lod møllen nedrive, planerede vejen og udstykkede grundene; tømrermester P.F. Christensen, murermester C.O. Christensen og murermester Julius Petersen byggede mange af husene. Vejens navn har jeg foreløbig sporet tilbage til 1910, den optræder i folketælling første gang 1/2 1911 da her var 5 beboede huse. September 1911 tegnede landinspektør H. Barfoed for Næstved Kommune et udstykningskort over Niels Juelsvej med de to stikveje, nok en registrering af en udstykning der allerede havde fundet sted. Pedersen opkaldte ikke vejen efter søhelten men efter sin søn og senere efterfølger Niels Juel (Pedersen). Men det har ikke måske ikke været offentligt kendt, eftersom den bageste stikvej o. 1920 kom til at hedde Ivar Huitfeldtsvej.
Konsul Sabra havde allerede 1878 købt en stor del af møllegårdens jord, fra kirkegården ned langs Vordingborgvej. Øverst mod kirkegården anlagde han tømmerplads, ned langs Vordingborgvej var han senest 1883 i gang med at udstykke parceller. Oskarsvej, tidligere Oscarsvej, fik ca. 1890 navn efter hans søn og senere efterfølger. Her voksede en mere moderne industri op:
Bag Sortebrødre Mølle lå dyrskuepladsen, nu en del af kirkegården. Bag svineslagteriet lå krudthuset 1903 - 1912/13, tilflyttet fra Grønnegades Kaserne, fraflyttet til Åderup Mark. Det var ikke en mitær installation, men et kommunalt sikkerhedslager for byens detailhandel.
Begravelser foregik i gamle dag på små kirkegårde omkring (længe også og i) kirkerne. 1711 blev København for sidste gang ramt af pest. Epidemien blev ikke længere set som Guds straf, men som et smitte- og hygiejneproblem der kaldte på rationelle tiltag. Sundhedskommissionen lod anlægge en pestkirkegård uden for bygrænsen. 1860 indviedes den permanente Assistens Kirkegård uden for byen, nu Nørrebro. I Næstved gjorde man som man altid havde gjort indtil en lov 1805 forbød det og henviste begravelser til assistenskirkegårde uden for byen. Næstved Kirkegård blev taget i brug 1821. De første bravelser fandt iflg. overleveringen sted 7/12: regimentskirurg Hendrik Abraham Posselt og urmager Jean Daniel Tissot. Der blev lukket for tilgang til de to gamle kirkegårde der efterhånden blev sløjfet.
Ud til Præstø Landevej, nu Præstøvej, ved dens højeste punkt på Åsen stod Store Mølle. Møllegården lå overfor på den anden side af landevejen; den blev solgt fra senest 1889 og brændte ned 15/11 1903. Selve møllen fortsatte til mindst 1908, senest 1848 - 1868 ved Johannes Henrik Dorscheus (død 1868), så C.F.G. Dorscheus indtil møllen brændte 9/4 1871. N. Andersen genopbyggede møllen hvor han fra 1872 også drev bageri. Møllen blev revet ned 1914.
Øst for kirkegården ligger Gallemarken (Peder Syvsvej, Hans Hornemannsvej, Gallemarksvej, Peder Bodilvej). Her havde 4. Dragonregiment øvelsesplads o. 1870 og klagede over at den også blev brugt som losseplads (NT 17/10 1870). Boligkvarteret er anlagt efter en plan, tegnet 1911-12 af Johs. Tidemand-Dal, der også har tegnet nogle af husene. Inspirationen er engelske haveby-idéer, formidlet gennem bevægelsen Bedre Byggeskik. Den ældre del af Gallemarksvejkvarteret kaldtes Det militære Villakvarter, fordi ni af husene er opført for Byggeforeningen for faste Underofficerer ved 26' Bat. i Næstved, den ene af de to fodfolksbataljoner, der 1911 blev forlagt til Næstved, oprettet 1912. Byrådet konstaterede 9/12 1912 at de nye Veje paa Gallemarken ikke var helt færdige og ikke havde faet Navne, men det skete kort efter. Et udateret postkort, der kan henføres til 1913-15, viser de 8 første huse: Peder Boldilsvej 21-27, Gallemarksvej 22, 25 og 29 og Peder Syvsvej 13. Lidt senere opførte også Arbejdernes Boligforening og Nv Andelsboligforening en del huse. Kvarteret blev legeplads for flere arkitekter og murermestre:
11/7 1938 vedtog byrådet i forbindelse med anlæggelsen af den nye havn at forlænge Gallemarksvej til Vordingborgvej og Havnegade. Fra 1940 fulgte en ny, mindre ensartet bebyggelse.