20/8 2002 kl. 18.34 © pelo
Kählersbakken 5, tidligere Farimagsvej 77, hjørnet af Kählersvej (t.v.)
De nuværende huse er fra 1877/80-1947. Bygningshistorien er svær at overskue i detaljer, komplekset har omfattet flere værksteder, lagerbygninger og skure, som nu er nedrevet eller gået til ved de brande, der let hærger keramiske værksteder, her i 1877, 1913, 1936 og 1984.
Kählers Værk eller Kählers keramiske Fabrik er fra 1839. Da overtog den holstenske ovn- og pottemager Herman Joachim Kähler (1808-84) Johan Martin Baades pottemageri, Kindhestegade 6, først som forpagter, fra 1843 som ejer. 1872 deltes værkstedet mellem sønnerne Herman August (1846-1917), der som "lerbrænder" skulle fortsætte ovnproduktionen, mens lillebror Carl Frederik (1850-1920) drev pottemageriet videre. Herman August byggede sit nyt "værk" ud på den fjerne side af Sandbjerget, på Engelsømarken, kaldet "Skidtparken", fordi området blev brugt som losseplads. Men det var også tæt ved den nyanlagte jernbane. Her var han i gang med en mere alsidig produktion fra 1875, mens lillebroderen gradvis flyttede til København (Kähler & Ahrens, fra 1898 Carl. F. Kähler, fra 1920 Carl. F. Kählers Eftf. A/S). I slutningen af 1880'erne beskæftigede brødrene tilsammen omkr. 25 mennesker, flest i København, 1897 var der omkr. 5 mand i arbejde på værket i Næstved.
1901 indtrådte 3. generation, sønnen Herman H. C. Kähler (1876-1940), i virksomheden, der 1913 omdannedes til aktieselskabet Herman A. Kähler. 1940 overtog 4. generation, brødrene Herman J. (1904-92) og Nils J. Kähler (1906-79) driften. I gode perioder beskæftigede de mellem 30 og 40 personer.
Kähler'ne var selv dygtige keramikere, og først og fremmest beskæftigede de dygtige kunstnere. De fremelskede dem selv, som f.eks. Signe Steffensen (1881-1935), eller knyttede dem til sig i samarbejde eller fast ansættelse. En opremsning ville føre for vidt, her skal kun nævnes Karl Hansen Reistrup (1863-1929), som Kähler importerede fra København og gjorde til kunstnerisk leder 1888. Han tegnede i høj grad værkstedet og dets medvirken ved en række store internationale udstillinger, mest spektakulære verdensudstillingerne i Paris 1889 (den med Eiffeltårnet som vartegn) og 1900. Efter 1900 gled han gradvis i baggrunden, men fortsatte med bygningsdekorationer for og hos Kähler.
Foruden den mere kunstneriske produktion fortsattes også produktionen af mere ydmyge brugsartikler, kakkelovne, potter og facadekakler. De sidste præger i høj grad Næstved uden at de alle kan identificeres som Kähler eller uden at det er klart, om de stammer fra Herman A. eller Carl F.
Familiestrid tog livet af værket. 1969 udtrådte brødrene Kähler af arbejdet, og efter et kortvarigt forsøg ved 5. generation afhændede familien aktierne i 1974. Siden er værkstedet ført videre i reduceret omfang af andre ejere og under medvirken af Næstved Kommune, der bruger en del af det til udstilling og også ovetog samlingerne, grundlaget for den udstilling, Næstved Museum 1977 åbnede i Boderne. Nytår 2007 overtog Holmegaard A/S virksomheden efter Inge og Knud Sørensen der havde ejet og drevet den siden 1993. Den gik med i konkursen sidst i 2008, og husene står nu ubenyttet.
------
Det drejer sig om Dansk Keramik
Ana Marie & Anime Holst Schmidt: Kähler & Keramikken. Rhodos 2001
Peder Rasmussen: Kählers Værk. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2002
Boligfløj fra 1877/80, førstesal 1942-47, og værksted fra 1920.
Herman August Kähler boede her til sin død 1917 med familen
Omkring 1919-25 boede her kun arbejdsmand, senere også keramiker Jørgen Sørensen med familie. Herman H.C. Kähler boede skråt overfor, direktør (1913-59) Rasmus Grønholt i en anden villa, Præstøvej 35. Herman J. Kähler boede her i huset 1945-69/70.