Grønnegade 5

• mellem 1877 og 1879 forhus i 1½ etage for amtsvejinspektør Anders Bruun (d. 1882)
• 1884 sidehus med snedkerværksted for enkefru Johanne H. Bruun - senere nedrevet
• 1900 forhus forhøjet med 1 etage ved arkitekt Frederik B. Wilsbech for snedkermester Jens H. Bruun
• 1980 stuefacade i imiteret bindingsværk for Bo og Bjarne Nielsen

Snedkermester Jens H. Bruun havde ligkiste- og møbelmagasin her fra 1884, fra 1900 med forretning i stueetagen og bolig ovenpå. Han ejede huset senest 1890. 1901 boede han her med familie, 3 lærlinge, blandt dem sønnen Carl, tjenestepige, stuepige og butiksjomfru. 1906 indgik en kokkepige i husstanden, måske fordi fru Catharine 1904-10 forpagtede bangårdsrestaurationen. 1909/10 overdrog de forretningen her til sønnen Carl Bruun, flyttede til Farmagsvej 35 (nedrevet) og drev bangårdsrestaurationen til 1916. Her afløstes C. Brun mellem 1915 og 1919 af Johs. Hansen der stadig var her 1927.

Siden ca. 1910 har her været beværtning, i begyndelsen afholds-

• o. 1911-21 afholdsvært Johan Vilhelm Johansen, vist også med pensionat
• o. 1942-49 L. Louens' Iskonditori der begyndte 1925 eller kort før i Sct. Mortensgade 8 hvor det stadig var 1929
• 1950-73 Café City ved Chr. "Nyhavn" Nielsen. Han averterede den i vejviseren for 1960 som Restauration og Konditori, men Svend L. Rasmussen, der som indehaver af Harboe-depotet kom der regelmæssigt, nægter nogen sinde at have set bagværk der. Menuen var flydende. Chr. Nielsen flyttede fra lejligheden ovenpå til en villa på det mondæne Bøgebakken
• 1973 tog hans sønner Bo og Bjarne Nielsen, Næstveds festbrødre, over. Februar 1980 lagde de stilen hårdt om, til Landsbypubben, nu med denne facade i imiteret bindingsværk - et supplement til deres Landsbyen skråt overfor
• 17/8 1984 solgte de Landsbypubben her til Ivan Nielsen. Den lukkede 1997, men genåbnede 13/3 2004 ved tidligere medarbejder Conny Christoffersen. I de 7 års pause var her andre, mindre holdbare beværtninger, også med fast føde.

en bombe

Under besættelsen spillede Louens' Iskonditori en tvetydig rolle: Kommunisterne brugte baglokalet til illegale møder, serveringslokalet var som flere i branchen populært blandt Værnemagtens soldater og også kendt for sortbørs. Sønnen Frede flirtede med modstandsbevægelsen, men var stikker og sad inde for falsk anmeldelse og ulovlig våbenbesiddelse august 1942 - august 1943; efter tilbagekomsten til Næstved blev det kendt at han skulle overtage farens iskonditori. 17/2 1945 blev konditoriet og privaten ovenpå raseret af en bombe; der skete ingen personskade idet sprængningen var varslet. Modstands­bevægelsens ledelse tog offentligt afstand fra den uautoriserede sabotage. Den var udtryk for les delices de l'anarchie, anarkiets fryd, der herskede i krigens sidste måneder.