Grønnegade 14, opført 1887-88 ved arkt. Fr. Wilsbech for Nestved Kjøbstads Asyl for Smaabørn. Det oprindelige hus i pyntelig stationsbystil med murmønster og slank frontispice er ombygget flere gange, sidst 1951-52 ved arkitekt Knud Andersen der også udbyggede bagud (nedenfor).
Huset blev revet ned sommeren 2004 i forbindelse med opførelsen af Kvægtorvscentret på DEFOR-grunden. Borgmester Henning Jensen: I øvrigt er bygningen ikke bevaringsværdig. Viceborgmester Per Andersen: Det er ikke alt gammelt, der er bevaringsværdigt. Her er et eksempel på noget, som ikke bør bevares (citeret efter Næstved Tidende). Jeg er enig. Men forhuset her er markeret som bevaringsværdigt Kommuneatlas Næstved, 1991. Det er åbenbart uforpligtende.
Nestved Kjøbstads Asyl for Smaabørn er oprettet 1836 af en privat kreds af borgere med institutbestyrer cand.theol. Jens Andreas Mølsted (1807-80) som initiativtager. Bland de 226 Contribuenter (bidragydere) var kronprinsesse Caroline Amalie af Augustenborg (1796-1881, Christian 8.s dronning 1839-49) der gav 25 Rbd. og blev asylets protektrice. Hun førte an i den ny bølge af følsom velgørenhed og kaldtes Fattigbørns Fostermoder. Vedtægten: Asylets nærmeste Bestemmelse er, at lette den arbeidende Classe Tilsynet med deres yngre Børn, og ved en fornuftig Veiledning at give disse en passende Foreberedelse til at gaae over t det egentlige Skoleliv.
Asylet åbnede 7/11 1836 i en Interims-Leilighed hos købmand Chr. Bonnesen, senere kendt for sit Tivoli, vist et sted i Grønnegade. Bestyrerinden, senere kaldet asylmoder, skulle under tilsyn af en komité af byens damer sørge for at Børnene nyde moderlig Pleie og behandles med Forstand. Hun aflønnedes med 80 rbd. årligt foruden bolig, brænde og udbytte af haven, pigen skulle hun indtil 1838 lønne selv. Kl. 9, når alle børn var mødt, begyndtes med en times Morgenbøn, Psalme og Bibelhistorie, kl. 6-7 afluttedes dagen med Aftenbøn og Psalme, og derpaa leges. Med et rentefrit lån fra dronning Caroline Amalie købte asylet 1840 grunden her og lod året efter arkitekt Georg Kretz opføre et mindre hus andetsteds på grunden.
Asylet var i kronisk pengenød. Til støtte arrangeredes indsamlinger, basarer og dilettantforestillinger. Pastor P.A. Thomsen (død 1853) testamenterede det 300 rd. 1855 bekndtgjordes: Da Asylet ved hvert Aar har større Vanskelighed ved at bestaae, har Forstanderskabet, i det Haab at Forældrene selv ville ansee det for et Gode, at deres Børn kunne besøge Aasylet for en billig Betaling, seet sig nødsaget til at vedtage: at der herefter for 1 Barn erlægges 8 s. maanedlig, for 2 Sødskende 12 s. maanedlig, hvormod det 3die Barn af samme Familie ligesom hidtil frit kan besøge Asylet. Betalingen, der tager sin Begyndelse med førstkommende November Maaned, erlægges til Mad. Willadsen den første Løverdag i hver Maaned. I Tilfælde af at Betalingen udebliver vil Forstanderskabet see sig nødsaget til at udskrive de paagældende Børn af Asylet. (NA 3/11).
1887-88 opførte man det nye hus, indviet 25/9 1888. På kvisten havde asylmoderen lejlighed, huset havde indlagt gas og vand (vandværket åbnede det år). Derefter blev det gamle hus revet ned. Samme år overtog kronprinsesse Louise af Hessen-Kassel (1817-98, Christian 9. dronning 1863 til sin død) protektoratet og bifaldt navnet Kronprinsesse Louises Børneasyl med ordene: hvilket Andragende det behagede Hds. Kgl. Højhed naadigst at bevilge, navnlig paa Grund af, at Hans Kgl. Højhed Kronprindsen i sin Tid havde gjennemgaaet Kavalleriskolen her i Byen. Samtidig tilstod hun asylet en årlig støtte på 100 kr.
Asylmoder boede i huset:
Asylet havde altid været konservativt og gik i stå pædagogisk. 1920 etableredes en landsdækkende Folkebørnehaveforening der samme år åbnede Næstved Folkebørnehave med mere tidssvarende pædagogik. Den boede i et baghus Jernbanegade 23. 1924-25 fusionerede de to til Børnehaven for Næstved og Omegn. Den blev længe drevet som selvejende institution med stigende kommunalt tilskud, og endte med at blive kommunal under navnet Børnehaven Grønnegade. Juni 2004 flyttede børn og pædagoger til det nye Børnehuset Grønnebakken.
Under besættelsen var Viola Kiehn leder af børnehaven. Hun var også medlem af DKP. Det var foremntlig hende der 1943 anskaffede en duplikator der blev brugt til mangfoldiggørelse af illegale blade. Det skete her i huset, nabo til kasernen hvis tyske vagt patruljerede udenfor.