24/6 2007 kl. 17.11 © pelo
Kirkestræde 3, Sct. Peders Kirkeplads 3. Huset er ikke opkaldt efter bygherren, der er ukendt, men efter den ældste kendte beboer. Navnet blev lanceret 1980 af ejeren, manufakturhandler Erik Andersen, i forbindelse med istandsættelse af baghuset; det er aldrig rigtig slået an.
Det ældste parti, de fem fag t.h., er iflg. porthammeren fra 1606. Det blev kort efter, eller i hvert fald før 1682, forlænget med 6 fag og gavlen mod Kirkestræde. Sammenbygningen ses stadig bag nedløbsrøret. I de udmurede tavl er munkesten fra det nedlagte Gråbrødrekloster genanvendt.
Det er sværere at aldersbestemme længen mod Kirkestræde, i baggrunden t.v. Tekniske undersøgelser peger på at den er jævnaldrende med det øvrige, grundtaksten 1682 nævner noget upræcist tre fag i to stokværk, brandtaksationen 1736 en vestre længe til strædet på fem fag i et stokværk. Den er så forhøjet før 1761 og forlænget med 1 fag mellem 1827 og 1867, idet der hidtil havde været en slippe ind til gården mod naboen, Hornemanns Gård (1 side tilbage). Netop afgrænsningen mod dennes store bygningsmasse kan gøre det svært at identificere de enkelte dele. Det gælder især baghuset, rimeligvis en rest af Hornemanns Gård, der længe har tilhørt Schwanes Gård.
Fra før 1761 omfattede gården også en staldlænge på 9 fag på den anden side af gaden, op til kirkegårdsmuren, nu græsareal op til kirken. Den blev købt af kommunen 1852 og nedrevet 1854. Den ryddede husrække kan ses på et maleri fra ca. 1825.
Hen i 1800-tallet var Kirkepladsen 3 ændret sådan, at gennemkørselsporten var erstattet af en dør i fag to fra højre og endnu en dør var indsat i fag fem fra højre. En tegning af professor H. Storck og ældre fotos viser dette udseende. Det anes også på nævnte maleri, hvor facaden fremtræder overpudset. Gavlen mod Kirkestræde stod endnu o. 1870 i bindingsværk, men blev o. 1900 grundmuret. Kirkestræde 3 (t.v.) blev restaureret 1884-85, gården blev fredet 1919, Kirkepladsen 3 (t.h.) blev restaureret 1945 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal i samarbejde med Nationalmuseet for revisor Johs.E. Hulbæk.
2002-05 restaurerede en ny ejer længen mod Kirkestræde (t.v.) og indrettede lejligheder ovenpå.
Det har fra begyndelsen været en statelig gård. Den første kendte ejer, men ikke nødvendigvis beboer, er rådmand Hinrich Lafrendtzen (o. 1682). De flg. ejere boede også i gården: nævnte oberst Schwane (o. 1736-41), hans enke (o. 1753-61), så postmester Mathias Schwartz ca. 1765 - død 1800 hvorved huset også blev posthus i de år, derefter hans enke (o. 1801).
Så bliver her købmandsgård
Omkr. 1840-45 var her blikkenslagerværksted ved Peter Chr. Christensen*, 1845 med familie, svend, lærling og pige, fraflyttet til hjørnet Kirkepladsen Købmagergade; firmaet eksisterer stadig.
Fra 1850 var her buntmageri:
Her var trikotageforretning på hjørnet
Hulbecks tidligere lokale blev 1929 overtaget af F.M. Springer*, grundlagt i nabohuset (1 side tilbage) 1902 som Næstved Kaffe-Magasin, tilflyttet fra Axeltorv 11, nu med parfume og tobaksvarer, en utænkelig kombination i dag; 1958 flyttede den til den nybyggede Gøyernes gård (2 sider tilbage). 1934 flyttede skræddermester Chr. Elbo (1868 - 1958) hertil fra Ringstedgade 13, privaten var i Ågade 10. 1941/42 blev værkstedet overtaget af den hidtige mestersvend Hans Jørgensen der i slutningen af 60'erne omdannede den til herrekonfektion og lukkede januar 1978.
Enkefru Birgitte Kanns broderiforretning var her 1894 - ca. 1905, tilflyttet fra Vinhusgade 13, fraflyttet til Ramsherred 31. Mod Kirkestræde var der tobaksforretning o. 1900-1970, ved L. Petersen 1901 - død 1942; han boede ikke i huset, men 1925- i Kindhestegade 18.
Her var revisonskontor 1934/35- ved Johs.E. Hansen der 1945 skiftede navn til Hulbæk; han ejede og restaurerede gården. 1963-1972 var DSB-Rejsebureau og Turistbureau i gavlfacaden, tilflyttet fra Axeltorv 1, fraflyttet til Ringstedgade 21. 1972 genåbnede Chr. Hoffmann*, tidligere nabohuset t.v. (1 side tilbage), her i gavlen; efter hans død 1978 videreførte enken Gurli Hoffmann forretningen til 1982, da hun solgte til Erik Andersen, Deko Stof t.v., der udvidede forretningen til hele facaden, lukket 2002.
som facaden så ud umiddelbart før restaurering
nyrestaureret facade: nyt bindingsværk med genanvendelse af knægte og mønsterbånd
Gavlen er trods sit biedermeier-præg fra hen ved 1900, indtil da stod den i bindingsværk.
1893 - 1924 havde O.Chr. Hulbeck* forretning her, o. 1903 Jydsk Kjole & Klædehus, o. 1910 Manufakturhuset, o. 1917-23 Næstved ny Kontantforretning, vel som en udfordring til Kontantforretningen på hjørnet af Riddergade og Torvestræde; den havde også butiksvindue i facaden til Kirkepladsen (nedenfor). Lokalet blev 1929 overtaget af F.M. Springer*, grundlagt i nabohuset (1 side tilbage) 1902 som Næstved Kaffe-Magasin, tilflyttet fra Axeltorv 11, nu med parfume og tobaksvarer, en utænkelig kombination i dag; 1958 flyttede den til den nybyggede Gøyernes gård (2 sider tilbage). Så fulgte DSB-Rejsebureau og Turistbureauet 1963-72 da Chr. Hoffmann*, tidligere hjørnet af Axeltorv og Kirkestræde, genåbnede med manufaktur og konfektion her; efter hans død 1978 videreførte enken Gurli Hoffmann forretningen til 1982, da hun solgte til Erik Andersen, Deko Stof t.v., der udvidede forretningen til hele facaden, lukket 2002. 2003 åbnede en ny tøjforretning i gavlfacaden.
Tidemand-Dals restaurering 1945 fjernede en høj smal butiksrude i den venstre del og en dør i den højre (placeringen ses stadig) og rekonstruerede porten helt t.h.
Sammenbygningen mellem den ældste del fra 1606 (t.h.) og den lidt yngre del (t.v.)
MDCVI = 1606
16/8 2018
199, gl. 150