facade mod gård Axeltorv 7, Kirkestræde 1. Huset overlevede nedrivningen af Hornemanns Gård 1899, måske fordi det dengang var blevet en del af naboen Oberst Schwanes gård. Det er det stadig. Folk med forstand på bindingsværk finder det interessant fordi de lodrette stolper går over to etager. Det er usædvanligt og adskiller huset fra begge gårdes forhuse. Men det daterer ikke huset.
Huset er vanskeligt at identificere dokumentarisk fordi det har skiftet tilhør mellem de to gårde. Næstved Museums summariske registrering fra 1984 peger på ca. 1700, en ny undersøgelse 1989 ved arkt. Leif Topsøe-Jensen, Varmings Tegnestue, Kbh., snarere på ca. 1668, samtidig med resten af Hornemanns Gård.
Ejeren, manufakturhandler Erik Andersen, brugte 1979-80 huset som gavebutik og lod det i den forbindelse sætte i stand. Men den opgave overstiger en enkelt mands formåen. 2006 forsøgte Hanne Jensen og Bennet Onsvig, Næstved Ølhus, igen at bruge huset, men også denne gang blev det kortvarigt. Der er oftest ikke fri adgang til gården.
13/1 2012