Skolen på Kirkepladsen

Umiddelbart før opførelsen af Skolen på Kirkepladsen nedrev man 1881 latinskolebygningen, opført ca. 1500. Det skete på et tidspunkt, da gotik længe havde været betragtet som værdiløst gammmelt bras, men ellers netop var ved at komme til anseelse igen. Det fandt udtryk ved, at prof. H.B. Storck 1880, året før nedrivningen, opmålte og beskrev huset detaljeret. Derfor kender vi det godt. Det kendes også fra dette foto. Med sine 2½ etager, kamtakgavl med høje slanke blændinger og opr. svale mod kirkegården her må det have dannet en fin pendant til det tilsv. Vesthus i den modsatte ende af den senmiddelalderlige husrække.

Latinskolen blev nedlagt 1739, hvorefter Næstved var uden nogen højere skoleuddannelse indtil 1943. Huset rummede efterfølgende Den Danske Skole, efter skoleloven 1814 Friskolen bestående af Sct. Peders og Sct. Mortens skoler. På tidspunktet for nedrivningen kaldtes det almindeligvis Peder Syv Hus efter den kendte sprogforsker (1631-1702), der var rektor 1658-64 og havde sin tjenestebolig her.

Friskolen havde også lokaler i en bindingsværksgård fremme t.v., Mester Hanses Gård. Den blev revet ned samtidig. Her var tjenestebolig for 1 eller 2 lærere:

• o. 1845 Alfred Fester med familie og tjenstepige og Christian Handrup med familie
• o. 1870-80 Peter Christian Nielsen

Beslutningen om nedrivning traf byrådet 1880. Den mødte indsigelser: Direktionen for de antikvariske Mindesmærkes Bevarelse ønskede bygningen bevaret, dens og Nationalmuseets chef J.J.A. Worsaae gikselv ind i sagen. Storcks opmåling var udtryk for samme reaktion, navnet Peder Syvs Hus måske også. Men byrådet var enstemmigt:

• 23/9: man ikke meente, at denne Bygning havde saa stort historisk Værd, at man ikke kunde lade den forsvinde
• 11/11: det neppe vilde have staaet ret længe, ligsom man heller ikke fandt, at det havde noget historisk-atikvarisk Værd ... Bygningen, der er faldefærdig, ikke skjønnes at have arkitektonisk Betydning

Huset selv modbeviste den ene påstand ved at yde betydelig modstand under nedrivningen. Forløbet minder påfaldende om kampen om Kompagnihuset 45 år senere, blot var de centrale fredningsmyndigheder da stærkere, og også om senere tragedier.

Næstved Tidende 28/7 1887 hyldede fremskridtet: Peder Syvs Hus med sine uhyggelige støvede Rum, med sin Atmosfære, der al Tid ledte Tanken tilbage i Munketiden, med sit brøstfældige Annex af Skolebygninger, der var i en Tilstand, som kun lidet passede for det 19de Aarhundrede findes ikke mere. Hvor det stod, optages Pladsen nu af en kommunal Skolebygning, der med Hensyn til Bygningsmaade og Indretning kan maale sig med de bedste i Tiden. Munkedisciplinen og Klosterlatinen, Opdragelsen i Frygt og Bæven, med Ferlen og Riset som Opdragelsesmidler, den absolutte Underkastelse i Troen og i Staten har veget Pladsen for en Institution, hvor Drenge opdrages, som engang frit kan vælge, hvad Tro de ønsker, frit kan dømme i alle Samvittighedsspørgsmaal og være med til at træffe Afgjørelser i alle deres Kommunes og deres Lands Anliggender.

Stålankrene i trappehusets facade er fra begyndelsen af 1970'erne da huset slog revner, måske som følge af anlæggelsen af Bredstræde-parkeringen 1968

Indvendig er huset symmetrisk omkring længdeaksen, inkl. hovedtrappe til begge sider. Det skyldes adskillelse af kønnene. Mod gaden var pigerne, her bagtil drengene. Lidt inde i det 20. århundrede anbefalede kultusminister I.C. Christensen at man nu underviste piger og drenge sammen.

1888 gik Lærerne og Lærerinderne ved Kommune- og Realskolen sammen i utilfredshed over Beregningen af deres Løn i Byg. 6/12 imødekom byrådet deres ønske, at hver Tønde Byg maatte beregnes til 10 Kr. Da Næstved Kommune pr. 1/1 1893 oprettede et nyt Embede som examineret Lærerinde, blev lønnen fastsat:

1. 33 1/3 Td. Byg efter Kapitelstaxt
2. Pengeløn 200 kr.
3. Huslejegodtgjørelse 100 Kr.
4. Brændselsgodtgjørelse 40 Kr.
5. Skolepenge

hvilket gav en reguleringssum på 792 kr.

nu koncerthus

2003/04 blev koncertsalens facade ændret, bl.a. med nyt indgangsparti (t.h.) ved CASA Arkitekter. Facade før ændring:

Facade før ændring

I byrådet stemte ingen imod byggeriet. Næstved Avis på indvielsesdagen:

Skoleudvalgets Medlemmer, d'Hrr. Kjøbm. Borchsenius, Kjøbm. Brandt og Physikus Knudsen, paa alle Stadier af Foretagendet have offret dette baade Tid og Kræfter, men særlig har dog Hr. Brandt været utrættelig, idet han under hele Byggearbeidet har ført dagligt Tilsyn

Næstved Tidende fandt 7/12 denne ros utidig: Bygningerne har en høist uheldig Beliggenhed i Forhold til deres Kostbarhed og Udstyrelse, og dertil overstiges Byggesummen med ca. 10.000 Kroner.

Kritikken fortsatte og blev imødegået, fx. af byrådsmedlem fysikus Knudsen (NT 17/12 1884): Naar man nu seer Skolen, som den staaer - er den saa ikke altfor rummelig og luxuriøs udstyret? Det kan være man kunde have sparet nogle faa Tusinde - men jeg mener, at naar det Offentlige bygger, skal det bygge saaledes, som en Privat vilde have gjort i lignende Tilfælde, og at Bygningen seer saa imponerende og pyntelig ud, skyldes særlig Stilen [...] Skolen blev bygget med 8 Klasseværelser; da vi har Halvdagsunderviisning, er der altsaa Plads til 16 Klasser. Fra Nytaar har vi 14 Klasser, saa der kun er Plads til 2 til.

I artiklen 28/7 1887 (ovenfor) har Tidende taget skolen til sig.

Kritikken minder om socialdemokraternes holdning til den nye Realskole en snes år senere. Bønderbørn måtte typisk helt til 1958 nøjes med den ringere landsbyskole. Venstre blev i disse år dominerende i folketing, sogneråd og andelsbevægelse, men var uden indflydelse i byråd.

Byrådet var upolitisk, i hvert fald som det blev set af det patriarkalske flertal: Borgmesteren var formand og kgl. embedsmand, ikke valgt, han fandt støtte og vejledning hos storborgere som de 3 nævnte; de velstående favoriseredes af ordningen med toklassevalg.

Diskussionen om skolen her viser for første gang politisk splittelse omkring byrådet. Den slog åbent ud året efter i sagen om den nye fattiggård. Oppositionen i byrådet blev især repræsenteret af buntmager Michelsen, støttet af Næstved Tidende. Den var liberal, i det mindste iden forstand at den ønskede streng sparsommelighed med de kommunale udgifter.

Næstved Avis støttede det socialkonservative flertal der anklagede oppositionen for at politisere byrådet. De to dagblade tilsluttede sig hhv. Venstre og Højre, men positionerne i byrådet var foreløbig hverken faste eller erklæret partipolitiske.