Dette gamle postkort gengiver et foto fra sidste del af 1800-tallet. Når jeg ikke helt tror på det påtrykte "1850" skyldes det bla. at et andet postkort i samme serie med samme årstal gengiver en tegning fra 1863. Hvis det endnu er postvæsnets våben der anes over porten til Fixhus, må det være fra senest 1865.
hjørnet af Torvestræde ses helt. tv. Senest 1834 - 1874 drev høker Peter Petersen værtshus her, fra senest 1856 under navnet Skandinavien, der 1877/80 overgik til genboen, så til naboen t.v. August - oktober 1939 blev huset ændret med valmet tag og skråt hjørne.
ses midten, på højre side af Torvestræde. Forhuset mod Axeltorv kan følges tilbage til 1682 hvor det var 7 fag bindingsværk. Mellem 1736 og 1761 voksede det til 9 fag, mellem 1801 og 1827 til 12 fag og mellem 1827 og 1867 til 18 fag. Sidelængen mod Torvestræde, nu Torvestræde 2, kendes fra 1736 og forlængedes også med årene. Fra 1781 kendes også en sidelænge t.h., så det var en ganske stor gård.
Omkr. 1736-53 drev Johan Dröschler værtshus her. 1761 havde hans enke arvet gården. 1750-1772 bor guldsmed Hans Morten Svane med kone her. I 1780 ejes og bebos gården af skovrider Melkior Folsak Hansteen, hvis husstand også består af fru Maren født Harboe, 6 børn og 1 tjenestepige. Maren bliver enke senest 1791, men beholder huset til mindst 1810. 1801 har hun udlejet en del af gården til handelsmand Jacob Wulf der bor her med fru Birgitte født Aaron, 5 børn: Abraham (7), Henriche (6), Aaron (4), Frideriche (3) og Moses (2) og 2 tjenestepiger - en tidlig jødisk virksomhed i Næstved og begyndelsen på husets lange købmandstradition.
Naboen t.h. postmester Witte ejede gården senest 1827 - 1857 og b rugte den til udlejning. 1834 finder vi her købmand, dvs. trikotage- og manufakturhandler, Carl Wilhelm Borchsenius (død 1858) der også har bolig og forretning her. Forretningen blev iflg. hans eget udsagn grundlagt ca. 1824. 1839 døde købmandens første kone, antagelig i barselsseng. Han giftede sig igen. 1845 består husstanden af 15 personer: købmanden med hustru nr. 2 og hendes ugifte søster, 6 børn af begge ægteskaber, handelsbetjent Jacob Salomon, 2 handelslærlinge, 1 tjenestekarl og 2 -piger. Sidst i 1840'erne flyttede Borchsenius til nabohuset, hvis gavl ses bag sidelængen, nu Torvestræde 4, men 1857 købte han gården af Witte, fortsat til udlejning.
1850 bor her 2 husstande, den ene er købmand Peter Carl Frede Hansen, 1860 3: købmand Johan Chr. Nandrup, enkemadam Maren Glusstin født Bruhn og i sidelængen mod Torvestræde fra 1852 kasketmager, fra 1855 buntmager, senere politiker og bankdirektør A.J. Michelsen (f. 1817) der 1871 flyttede til Vinhusgade 13.
Købmand Johan Christian Nandrup (1831-94) begyndte her 13/6 1857. Han overtog antagelig købmand Hansens forretning. 1866 købte han gården af Borchsenius. Det blev en stor købmandsgård med både en gros og detail, både grovvarer og delikatesser. 1870 afgav han glas- og porcellænsafdelingen til C.S. Larsen der fik forretning i sidelængen mod Torvestræde hvor den stadig var 1882. Nandrup nybyggede sidelængerne i grundmur, 1876 den nu forsvundne t.h. i 2 etager, 1880 længen mod Torvestræde i 1 etage, 1893 også forhuset mod Axeltorv. Efter hans død overtog sønnen Julius C. Nandrup (1867-1937) gård og forretning.
kaldet Fixhus t.h. blev 1960 erstattet af Danica-gården. Den oprindelige bindingsværksgård gik i dybden og havde typisk for tiden forhus mod Kirkepladsen og baglænge mod det nuværende Axeltorv. Ejere og beboere var fine folk: Omkring 1736 konferentsrådinde Eggers, omkring 1753-61 hendes tvende frøken døtre von Eggers der levede standsmæssigt med en tjener og to tjenestepiger. 1781-82 blev gården delt i to og helt ombygget for rådmand Evald Wulf der to år senere også byggede sin store gård skråt overfor, nu Axelhus. Den største fik nu forhus mod Axeltorv. Det var et smukt hus, en etage i bindingsværk med en gennemgående frontispice (facadegavl) over 3 fag og med port, til hver side 3 par høje palævinduer og en kvist, alt fint symmetrisk. Også de følgende ejere og beboere var folk af stand: Omkring 1787 etatsrådinde Vett, enke med 5 børn og 7 tjenestefolk, omkring 1801-10 kammerherre Ditlev Wedel Sparre, nyder årlig 10.000 Rd. betalt fra hoffet, med hustru, datter og 5 tjenestefolk. Senest 1827 ejes og bebos gården af Iver Nicolai Witte. Han var konstitueret postmester fra 1826, postmester 1830-66 hvorved gården blev posthus. Postvognene tog sig også af personbefordring. 1862 nævnes ankomster kl. 12 1/4 og 4 1/2 nat. Postmesteren stig i graderne: Senest 1845 kunne han kalde sig kancelliråd, 1850 justitsråd. 1845 omfattede hans husstand fru Mariane, datteren Henriette (17) 1 indkvarteret secondtløjtnant (skønt han som postmester ellers var fritaget for pligten til indkvartering), en postfuldmægtig, en kontorist, 8 tjenestekarle og 2 -piger. Men Witte var den sidste der selv lagde gård til postmesterembedet: 1865 blev en ny fløj af Vinhuset fast posthus med embedsbolig.
Datteren Henriette (1826-1904) giftede sig med Emil Fix (1838-91), der overtog gården, 1865 åbnede den første butik i huset, og kom til at lægge navn til det. Hans Sortimentsboghandel, papir- og musikhandel, lejebibliotek og bogbinderi blev fra 1/11 1891 videreført af Carl Hinding, der 20/4 1900 flyttede den to numre t.h. til den nybyggede Ferdinands Gård.
Senest 1901 - 1905 var her gartneriudsalget Import ved gartner Henrik Boeck. Han flyttede hertil fra Ramsherred-Jernbanegade hvor gartneriet var under udstykning. 1901 boede han her med en husbestyrerinde. Sidst i 1905 flyttede han til sin nye gård, Hjultorv 6.
Der blev en butik mere til udlejning, helt t.h., hjørnet mod Pølsestræde:
Udlejningen til forretninger tog til da glarmester J.A. Pedersen ved enkefru Fix' død købte gården:
Facaden blev gennem årene ændret af butiksvinduer, tagfladen plastret til med uens kviste. De sidste mange år stod frontispicen i rå bindingsværk. Huset fremtrådte efterhånden meget kaotisk og ramponeret. 1960 blev det revet ned. En genskabelse ville have været en pryd for byen.
Trods den dårlige billedkvalitet kan man måske ane, at Fixhus ikke er helt sammenbygget med Nandrups Gård, der ligger et lille hus imellem.
I baggrunden Sct. Mortens Kirke og møllerne på Sandbjerget (Åsen).