Ramsherred 31, hjørnet af Jernbanegade (t.h.), opført 1904 for sagfører, medlem af Konsortiet Niels J. Hovmann-Hansen. Over det skrå hjørne var opr. en opsats med huset navn der indtil videre ikke kan forklares.
T.v. mod Ramsherred lå Næstveds ældste broderimagasin:
-
senest februar 1906 - 2/12 1907 ved enkefru Birgitte Kann (f. 1848), tilflyttet fra Vinhusgade hvor hun var begyndt 1887; hun boede bag butikken sammen med en ugift søster som medhjælper og en ekspeditrice
-
2/12 1907 - 20/8 1930 enkefru Vilhelmine Cathrine Schwensen (f. 1868) der senest 1904 havde drevet en tilsvarende forretning andetsteds i Ramsherred; hun boede også i lejligheden i stueetagen, 1916 sammen med en skspeditrice
-
20/8 1930 - 1966 Egeberg; Gutson Egeberg (d. 1956) kaldte det Rococo indtil et sagsanlæg fra en københavnsk grosserer 1939 tvang ham til at opgive det navn; enkefru Frida Egeberg flyttede forretningen til
Ramsherred 4; modsat forgængerne boede familien Egeberg her ikke
Maj 1967 fulgte Tina Børnetøj ved Knud Petersen der også drev
Herremagasinet for
Egon Petersen, indtil 1985.
19/10 1904 - mindst 1911 var her Julius Langes Cigar- og Tobaksfabrik, tilflyttet fra Brogade. Familien Lange boede på 1. sal, uden ansatte eller tyende
Tobakshandler Hans Jakob Hansen boede på 2. sal o. 1910-20, tilflyttet fra Hjultorv. Omkring 1910 havde han også forretning her, men den flyttede senest 1920 til
Jernbanegade 3. 1908/09-20 drev fru Marie Hansen kvindeligt fæstekontor fra lejligheden.
På hjørnet var der kolonialhandel indtil ca. 1970
-
o. 1925-30 ved Knud Hansen; han boede i huset med familien, tilflyttet 1924/25 fra nabohuset (1 side tilbage)
-
o. 1960-70 Asger Brasen
17/5 1972 udvidede børnetøjsforretningen her med Young Look. Oktober 1985 blev begge forretninger afløst Video Vision, startet 3 år før i Jernbanegade 15 af Vepan Luthra. Den blev senest 1991 til AZ og VIDEO VISION og bredte sig også til nr. 29 (foregående side) mens City Helse, del af kæden
Helsam, 15/1 1993 åbnede på hjørnet.
Over butikkerne var der erhvervslejligheder, foruden fæstekontoret:
-
1905-29 i tagetagen fotografisk atelier
-
1905-08 Niels Bryde Petersen (1856-1940)
-
1908-13 frk. Henriette Caroline Laura Lovise Kaiser (1862-1945)
-
1915-26 frk. K. Gottlieb (f. 1882)
-
1926-29 J.B. Melberg der flyttede til
Torvestræde 2
-
o. 1911-21 på 2. sal agentur for Forsikringsselskabet National ved Peter Sommer Petersen (f. 1874) der også boede i lejligheden med familie, 1921 også husassistent; senest 1924 flyttede han til nabohuset (1 side frem) som han ejede senest 1925
-
o. 1924-38 på 1. sal sagfører Hovmann-Hansen (f. 1873), bygherren og stadig ejer af huset, tilflyttet fra nabohuset (1 side frem)
Og ren beboelse:
-
o. 1906-07 på 2. sal bygherren og ejeren, sagfører Hovmann-Hansen med frue, men ingen tjenestefolk, tilflyttet fra daværende
Ramsherred 6 hvor hans praksis foreløbig forblev, fraflyttet til det nye nabohus (1 side frem)
-
o. 1916-21 på 1. sal tapet- og farvehandler Claudi Hansen (f. 1876) der drev forretning i
Jernbanegade 3, med familie og husassistent
-
o. 1921 på 2. sal urmager Aage Axel Schnack der drev forretning i Kirkestræde, med familie og husassistent
De moderne lejligheder har været attraktive for det bedre borgerskab.