6/8 2006 kl. 11.06, © pelo
Bygget som Alderdomshjemmet, Farimagsvej med plads til knap 50 beboere, nu plejehjem og ældrecenter. 1973 skiftede det navn til Munkebo efter byrådsvedtagelse, angiveligt efter indstilling fra beboere og personale.
Skulpturen i forgrunden helt t.h.: Næstved Kommune købte 1968 Johannes Hansens fine lille Fløjtespilleren. Den blev nedtaget efter hærværk og flyttet til musikskolens gård hvor den også blev mishandlet og derfor flyttet indendørs. September 1989 blev den her erstattet af Claes Lorenzens socialsentimentale Tryghed og Trivsel i koloreret beton. Socialdemokraterne har brugt et foto af den i deres lokalpolitiske agitation.
Alderdomsforsørgelsen under det gamle fattigvæsen var hård: Modtagelse af fattighjælp betød tab af borgelige rettigheder, evt. indflytning i fattighus eller central fattiggård, hvor mænd og kvinder adskiltes, også selv om de var gift, alternativt udlicitering til private. Ved Lov om Alderdomsforsorg 1891/92 blev gamle undtaget fra det hårde fattigvæsen med dets fattighjælpsvirkninger. Det var kommunernes opgave at realisere reformen. København kom først med Københavns Alderdomshjem 1901, fra 1919 De Gamles By. Lille Næstved indviede De gamles Hjem 1910. Næstved var sent ude.
Lovgivningen fortsatte med at gøre stadig større grupper til værdigt trængende, stort set afsluttet med Lov om Offentlig Forsorg, en del af Socialreformen 1933, og med at lade skønsprincippet afløse af retsprincippet, her er milepælene lovene om aldersrente 1922 og folkepension 1956. I takt hermed udvidedes Munkebo, 1954-56-projektet var også en modernisering, 1996 reduceredes antallet af ældreboliger i den gamle afdeling til 33.
Stenhuggerarbejdet er udført af Valdemar Handberg, se også granitsøjlerne (nedenfor). Se mere af og om Næstveds byvåben.
Arkitekt Tidemand-Dals hus er ganske vist historiserende, men han er uskyldig i den gotiske skrift over døren. Den er en overdrivelse fra tidligst 1973. Navnet er vel taget fra den nærliggende Munkebakken hvor der heller aldrig har været munke. Alt det munkeri er forloren romantik. Ophavsmand skulle iflg. pålidelig kilde være lokalhistorikeren Rasmus Nielsen. Ligeledes iflg. pålidelig kilde skulle det tarvelige skilt skjule Tidemand-Dals og Handbergs indskrift ALDERDOMSHJEM.
Sidefløje, tilføjet 1928-29 (midten af billedet) og 1954 (t.v.) ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal, glasparti 1995 ved KASTOR Arkitektfirma
Sidefløj med loggia og granitsøjle tilføjet 1928-29 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal, glasparti 1995 ved KASTOR Arkitektfirma
Midten: Loggiaen med tre buer og to granitsøjler er nu skjult bag 1995-moderniseringens glas ved KASTOR Arkitektfirma, men udformningen kan ses i sidefløjen.
De to symmetrisk placerede sidefløje og loggia og sidefløj t.h. blev forlænget 1928-29 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal, glasparti 1995 ved KASTOR. I baggrunden t.v. udvidelse 2007.
før udvidelserne. Der er endnu symmetri. Midterloggiaen er fri, ligeledes sidefløjenes gavle, karakteristiske for Tidemand-Dal.
Tilblivelsen blev lang og sej
Sydsjællands Social-Demokrat på indvielsesdagen: "De gamles Hjem" ... En smuk og stilfuld kommunal Bygning. ... 2 Dobbeltværelser i hver Etage og henholdsvis 14, 12 og 6 Enkeltværelser i Stue, 1. Sal og Tagetage, ialt Plads til 44 Gamle. Tillige er der 2 Værelser til Økonomaen i Stuen, 4 Pigeværelser i Tagetagen og 2 Reserveværelser i Kælderen. Paa 1. Sal er der fælles Dagligstue, i Tagetagen en Sal ... I Kælderen ligger økonomilokalerne, hvorfra Maden føres op til Etagerne ved 2 Elevatorer. W.C.er findes selvfølgelig i alle Etagerne ... Nærmest Bygningen skal Terrænet være plant af Hensyn til Sidefløjenes eventuelle Forlængelse. En yderligere Udvidelse tænkes derefter udført ved en Forbindelsesbygning mellem disse,saa at der dannes et firefløjet Anlæg ...
1921 blev kapaciteten udvidet med 4 værelser i tagetagen.
1925 boede her 44 gamle froruden personale: bestyrerinde Magdalene Steffensen, seks husassistenter og en sygeplerske.
Fortidig omhu, bl.a. sålbænk af kobber med tunger, udført af Hjalmar O. Christiansen
5/12 2012