15/5 2002 kl. 17.04 © pelo
Opført 1992-93 ved arkitekt Helge Jørgensen for Maycon Byg A/S og efter dettes konkurs for Nellemanns Gaard I/S. Fløjen i forgrunden t.h. var nybyggeri, fløjen i baggrunden t.v. er delvis resten af Nellemanns Hus, tidligere baghus til Ringstedgade 3 (2 sider frem). Det er opført af murermester P.C. Kalhauge 1867-69 med delvis genanvendt tømmer fra 1700-tallet i facaden mod gården.
Maycon Byg søgte at markedsføre hele anlægget som Nellemanns Gaard, stavet sådan, men det er vist aldrig slået igennem. Nellemanns Hus rummer nu fire moderne rækkehuse, mens den nye fløj blander bolig og erhverv. Butikken blev november 1993 overtaget af Preben Olsens herretøjsforretning Mister, der var begyndt i 1976 i Jernbanegade 7. I nov. 2004 flyttede den til Kindhestegade 12G og afløstes her af Nybolig, forklædt som café af hensyn til byplanen der ikke tillader ny finansiel virksomhed i midtbyen.
Her lå de mange baghuse til købmandsgården Ringstedgade 3. Iøjnefaldende må have været en sidelænge, opført mellem 1761 og 1781 i 13 fag tavlemuret bindingsværk i 2 etager. 1791 er det reduceret til 10 fag. Som de øvrige side- og baghuse forsvandt det mellem 1827 og 1867, da her kun stod 2 uanselige sidehuse og en baglænge på 7 fag bindingsværk, som murermester Kalehauge om- eller nybyggede frem til 1869.
Familien Nellemann overtog gården 1911 og frasolgte forhuset 1946, men beholdt baghuset indtil 1990. Facaden her blev ombygget i 30'erne eller 40'erne. Det forfaldt efterhånden og virkede ikke indbydende bag sin havemur mod Dania-parkeringen her. Efter om- og nybygningen fik det Dania-adresse.
Er nybyggeriets frontispice mod gaden en reference til den omstridte og utilgængelige i gården ...
Dania 18-22, facade mod gården
Huset er bygget 1867-69 af murermester P.C. Kalhauge, senere ombygget mod funktionalistisk facade mod gaden, delvis istandsat i 1980'erne ved arkitekt A. Thomsen for Flemming Nellemann. 1992-93 blev 1/3 nedrevet og 2/3 restaureret eller snarere genopført som kulisse. Nu rummer det fire moderne andelsrækkehuse.
I forbindelse med istandsættelsen i 1980'erne af det stærkt medtagne hus afslørede genboen Næstved Museum 1700'tals-tømmer i bindingsværket i en del af facaden her. Det stemmer dårligt med det veldokumenterede tidspunkt for opførelsen. Kallehauge var iflg. brandtaksationen 1867 i gang med at restaurere en baglænge på 7 fag bindingsværk i 1 etage. En omtaksation 28. maj 1869 afmelder huset og tilmelder et nyt baghus 23 fag bindingsværk i 1 etage med kvist mod gården over 6 fag, grundmurede gavle, 5 skorstene, kælder undr 8 fag.
Måske har Kallehauge alligevel genbrugt noget af den tidligere baglænge. Men den var tilsyneladende nyere end 1827, hvor brandtaksationen ikke nævner en baglænge. Men der var forgængere så langt vi kan se tilbage, 1682. Eller har det eksisterende baghus hentet tømmer fra det store sidehus i 2 etager der forsvandt mellem 1827 og 1867? Det lader sig nok ikke opklare, men fundet fik betydning for den følgende debat om husets skæbne.
1990 købte Maycon Byg A/S ejendommen med henblik på nedrivning og nybygning af en 2-etages butiks- og kontorbygning med facade mod Dania-parkeringen. Det godkendte byrådets ejendomsudvalg med 4 stemmer mod 1. Bevaringsforeningen havde heller ikke noget at indvende, skønt Kommuneatlas 1991 markerede huset med høj bevaringsværdi. På grund af en procedurefejl blev sagen forelagt byrådets plenum. Debatten var ganske heftig og gentog hus fra 1750 og det over 200 år gamle hus. Den kønne frontispice her, dengang med port igennem, spillede også en rolle. Ejendomsudvalget formand der ikke gik ind for bevaring, lagde til gengæld vægt på at gården blir gjort attraktiv og åben for publikum. Nedrivningen faldt på stemmelighed i byrådets plenum. Næstved Tidende 26/6 1991: Byrådet redder dødsdømt hus på målstregen, og 21/10 samme år: Maycon Byg vil bevare gammelt hus. Læsning af brødteksten viste at det blev en af de sædvanlige brøkdels-bevaringer, i dette tilfælde 2/3.
I mine øjne var det en fejl. Facaden mod gaden står som en kulisse i nyt bindingsværk. Facaden mod gården her er smuk, men udvalgsformandens ønske om offentlig tilgængelighed blev ikke opfyldt. Gården er normalt aflåst og uden indblik. Jeg bringer dette foto efter tilladelse fra andelsforeningen - tak for den!
10/5 1856 flyttede Næstveds forlystelseskonge Chr. Bonnesen (1805-65), tidligere lærling og svend hos købmændene Simonsen og Harboe i forhuset her, sit Tivoli hertil fra Kirkepladsen 12. I en annonce i Næstved Avis indbød han enhver velklædt og anstændig Person af alle Stænder til at at besøge sin restauration. I haven var der karrusel, gynge, ornitombola m.m. Den sære form for tombola havde han lanceret 1849: Ornitombola eller Fuglekastning til Centrum. Et saadant Skydeapparat har jeg anbragt i min Have. Prisen er 2 Skilling for hvert kast - naar Centrum træffes koster det intet. . I sidehusene kunne han tilbyde staldplads og keglebane med gevinstspil - ikke nødvendigvis om rede penge, gevinsten kunne også være en Griis, stor og smuk, af 30 Rd. Værdi eller en pæn sort Koe som er med Kalv (NA 4/6 og 9/7 1857). Sideløbende drev Bonnesen også købmandshandel.
Bonnesens etablissement flyttede allerede 20/10 1857 herfra for at genåbne i Købmagergade 9. Et år senere efterfulgtes han her af værtshusholder Jens Jensen, tilflyttet fra nabogården Ny Gjæstgivergaard. Keglebanen indtil om- eller nybygningen 1867-69.
Købmand Jens Vestergaard Larsen, alias manufakturhandler I.V. Larsen, boede her omkring 1890-1901 med sin omfattende husstand, 1890 4 handelsbetjente, 2 lærlinge, husbestyrinde og tjenestepige.
I huset indrettede frk. Vilhelmine Boye (f. 1877) i 1910 en privatskole. Hun boede her 1911 med en poensionær en en tjenestepige og giftede sig senest 1916 med løjtnant, senere direktør Olaf Scavenius Nellemann (1878-1958), der engang mellem 1916 og 21 købte gården og gav navn til huset. Det er uklart, hvor længe skolen fungerede, i 1943 eksisterede den ikke længere. Nellemann ejede og drev Næstved Maskinskrivningsbureau 1912 - mindst 1928, omkring 1943 udbød han kurser i maskinskrivning. Huset forblev i familiens eje indtil ombygningen. Op til ombygningen rummede det 3 lejligheder.
Litteratur:
Svend Arnholtz: Tivoli i Næstved, Historisk Samfund for Præstø Amt, Aarbog 1958 s. 93ff
Eske Møller: Genbrug,
Liv og Levn 1,
Næstved Museum 1987