8/6 2004 kl. 7.26 © pelo
Teatergade 2, Jernbanegade 6, opført 1896-97 for malermester C.K. Søeborg. Tagkonstruktion og forretningsfacader ændret 1945 ved arkitekt Knud Andersen. Restaureret 2003-04 ved arkitekt Henrik Sørensen for brdr. Lodal.
Københavnertårnet modsvarer det på hjørnet Jernbanegade Kattebjerg i den anden ende af karréen, og havde som det flagstang og gelænder på toppen. Her dannede gelænderet SØEBORG(HUS). De små kviste havde ovale vinduer (på højkant - liggende ovaler kom først på mode ca. 15 år senere). Tårnet brændte 15. februar 1969 og blev først retableret ved restaureringen 2003-04, omend ikke helt med sit oprindelige udstyr.
Huset rummer 9 lejligheder og et butiksareal på 180 m2.
I den velbeliggende hjørneforretning:
Mod Teatergade (t.v.) var der servering 17/10 1900 til 1972
Mod Jernbanegade, t.h., var der tobaksforretning o. 1901-80
og radio-, plade- og tv-forretning o. 1960-70, først Kruse & Hansen, fra 1962/63 Kruse, senest 1970 også Crown Radio, tidligere kendt fra Torvestræde 13.
I kælderen derunder var der håndværk med butik
I den fine hjørnelejlighed bag balkonen var der liberalt erhverv
Et eller andet sted i ejendommen var der anlægsgartnerforretning, o. 1925 ved Jens Peter Henriksen, o. 1943-60 Knud Nielsen. To kolonialhandlere med forretning i Sct. Mortensgade 1 boede her: Jørgen Kristensen o. 1916 og William Larsen o. 1925; o. 1906 også skotøjshandler Sophus Jensen der havde forretning i Torvestræde 13-15, frafyttet til Jernbanegade 5 overfor.
blev oprettet 1902 på initiativ af pastor H.P. Meinertsen, Fodby, der forklarede: Næstved er jo baade Garnisonsby og rummer ogsaa ellers mange unge Mennesker, der ikke har noget egentligt Hjem i Byen .. der her som andet Steds vil være baade Rejsende, der foretrækker at bo paa et Højskolehjem fremfor paa et Hotel, og Folk, der under et kortere Besøg i Byen ønsker at opholde sig et saadant Sted (SS-D 15/10). Det drev pensionat her 22/10 1902 - mindst 1916, oprettet på initiativ af pastor H.P. Meinertsen, Fodby, der forklarede: Næstved er jo baade Garnisonsby og rummer ogsaa ellers mange unge Mennesker, der ikke har noget egentligt Hjem i Byen .. der her som andet Steds vil være baade Rejsende, der foretrækker at bo paa et Højskolehjem fremfor paa et Hotel, og Folk, der under et kortere Besøg i Byen ønsker at opholde sig et saadant Sted. Fra januar 1904 suppleres med et soldaterhjem i et værelse. 1906 boede bestyrerinde Kirsten Nielsen i stueetagen med direktrice Caroline Jensen, husholdningselev, tjenestepige og en logerende syerske. 1911 var hun afløst af Astrid Coff (f. 1876) med medhjælperske, stuepige og køkkenpige, virksomheden var fordelt på stueetage og 1. sal. 1916 boede frk. Coff , to stuepiger, kokkepige og pensionærer på 2. sal; da havde pensionatet også en afdeling i Ramsherred 18 hvor det herefter boede.
Trods den udtrykkelige grundlæggelse 1902 oprettedes et højskolehjem i Næstved allerede 1891 på initiativ af pastor Dam, Rønnebæk. Det lejede sig i oktober samme år ind et sted i Ny Østergade (nu Kattebjerg) - måske det senere Unge Mænds Hjem - hvor det stadig var 1892.
Et rent gæt: Fotografen kunne være Carl E.H. Kaiser der åbnede sit atelier øverst i Teatergade 2 (t.v.) straks huset var færdigt.
Grunden tilhørte Næstved Kommune. Den var den sidst på denne del af Jernbanevejen, så en utålmodig offentlighed kaldte den Gabet. 24/7 1896 købte malermester Søeborg den på auktion. Andre interesserede var naboerne: urmagermester P. Jensen og murermester Ole Petersen ( 1 og2 sider frem)
Et vilkår var at køberen skulle bygge en 2-etages hjørnebygning inden udgang af 1897. 2/9 indsendte Søborg tegningerne; Næstved Tidende 3/9: Ejendommen vil efter Tegningen at dømme blive den smukkeste og anseligste i Nestved. Byrådet tilsluttede sig den bedømmelse og godkendte planen; man var postivt overrasket over at huset blev med 3 etager - og en smule bekymret: Kan man nu være vis paa, at Vandet i Ildebrandstilfælde kan naa op i Højde med Tagryggen?.
Husene havde fra begyndelsen store, moderne forretningsvinduer - meget moderne.
Hvem flyttede ind i det fine nye hus? Det giver folketællingen 1/2 1901 et tilnærmelsesvist svar på. Den opregner 6 beboelseslejligheder, 3 med erhverv og beboelse, 1 kun erhverv.
I stueetagen:
På 1. sal:
På 2. sal:
Antagelig på kvisten der ikke nævnes særskilt:
Solid middelklasse, især selvstændige. Den tradtionelle husholdning er stadig fremherskede: Tjenestefolk og medhjælpere bor hos arbejdsgiveren, omend medhjælpere nu har status af logerende.
Sådan så huset ud i maj 2002, og i alt væsentligt fra branden 1969 indtil det blev pakket ind til restaurering i efteråret 2003.
før restaurering
Bag de store nordøstvendte kvistvinduer var der fotoatelier 1897-1935, 1897-1905/07 ved Carl E.H. Kaiser der flyttede til Fixhus, 1912-35 ved Søren Sørensen der flyttede over i jernbanegade 1.
