|
|
romansk stil ca. 1100-1300: Tykke mure i natursten, senere tegl der hviler på halve cirkelbuer over små døre og vinduer. Næsten kun bevaret i kirker og klostre, i Næstved kun som detaljer efter senere ombygninger. |
|
|
gotik ca. 1250-1536: Stræbepiller og spidsbuer giver lethed, højde og lys. Flot repræsenteret i Næstved, både kirkeligt og verdsligt. |
|
|
renæssanceca. 1536-1650: I provinsen hverken Rosenborg eller Børsen, men flotte bindingsværksgårde med samme stiltræk. De dominerede tidligere provinsbyerne, også Næstved. Men der er kun bevaret to, og et par detaljer, efter hårde nedrivninger. |
|
|
Barokca. 1650-1750: Kongernes, adelens, de store kirkers og hovedstædernes arkitektur, ses ikke i Næstved der var i rivende tilbagegang i de år - heller ikke den borgerlige barok der udvikledes i København med ildebrandshusene. Men der er lidt gårde og huse fra tiden. |
|
|
Rokokoca. 1730-1800: Med lidt god vilje repræsenteret i Næstved med tre huse, hvoraf to er stærkt ombyggede og to lige så vel kunne kaldes klassicistiske. |
|
|
Klassicismeca. 1790-1860: Napoleonstidens og det fremvoksende borgerskabs huse, smukke, enkle, strenge, lidt kedelige. Deles tit op i empire og efterfølgende biedermeier. |
|
|
Historicismeca. 1850-1930: Industrialiseringens og folkevandringens huse, flot arkitektur, der ufortjent er blevet skældt ud siden. Den stjæler med arme og ben fra tidligere perioder og kombinerer dem frit. Jernbanegade er nærmest en parade af den tids huse, men de findes overalt i byen. Villaerne er noget nyt. |
|
|
Jugendstilca. 1890-1914: Den lyse lette optimistiske stil med "organiske" træk og lighed med gotikken levede kort. Første verdenskrig slog den ihjel. Svagt repræsenteret i Danmark og snarere i den tunge tysk-østrigske udgave end i den lette belgisk-franske. I Næstved ses kun enkelte detaljer. |
|
|
Nyklassicismeca. 1910-: Moderering af historicismen eller overgang til funktionalismen. |
|
|
International funktionalismeca. 1930-: Det er moderne! Stål, beton, glas, flade tage, rette linjer, ingen overflødig pynt. Den sørger beboerne som regel selv for med blyindfattede ruder og røvballegardiner. |
|
|
National funktionalismeca. 1930-: Indser at flade tage ikke duer i Danmark, og at tegl stadig er et glimrende materiale, imdødekommer måske også den nationale tidsånd. |
|
|
"Brutalisme"ca. 1960-: Sådan hedder den ikke, denne fortsættelse af international funktionalisme, jeg har lånt ordet af en bekendt. Det er præfabrikerede betonelementer uden megen kamouflage. I DDR hed det "Plattenbau". |
|
|
Traditionalismeca. 1975-: Også en stil, jeg bare kalder sådan. Energikriser gjorde døre og vinduer mindre. Solide huse, enten lidt kedelige eller vel tuttenuttede. Der er mange af dem i byen. |
|
|
Postmodernismeca. 1990-: Det aner jeg ikke hvad er. En geoplivelse af historicismen? Alt er tilladt, stiltræk og indfald blandes frit. Det kan ikke bære hele huse, kun snurrige detaljer. |
Byens udviking falder i to overordnede perioder:
er en integreret by: Rig og fattig boede i samme kvarter, i samme gade, ja i samme hus. Det hænger sammen med at man levede i husholdninger, dvs. foruden selve familien også tjenestefolk eller tyende. Tyende var både egentlige tjenestefolk (barnepige, kokkepige, hushovmester, amme, stuepige, kusk) og ugift arbejdskraft der boede hos mester. I de finere huse boede husbond med famlie typisk på første sal mens der kunne være kontorer i andre lokale, og tyendet boede i på lofts- og kælderværelser og i baghuse.
Næstved har bevaret to fine eksempler på den slags huse: Wittusens gård og købmandsgården på hjørnet Riddergade, Østergade.
Småborgerlige næringsdrivende holdt også tyende, bare i mindre omfang. Alligevel havde også deres huse betydeligt udenomsrum i bag- og sidehuse til produktion, men også til stald og oplagring. Man købte stort ind enten direkte hos bønderne på torvet eller hos en storkøbmand. Næstved har en del af den slags huse. Gode eksempler er Kindhestegade 7, Købmagergade 9 og Riddergade 8. I det sidste eksempel er forhuset vistnok af nyere dato og rummer nu liberalt erhverv mens baghuset, smukt restaureret, er en attraktiv bolig.
Men integrationen havde grænser. Også i en førindustrielle by var det gader med lav anseelse. "Ramsherred" fortæller det, først brugt om et nu forsvundet stæde mod Suså, så om det nuværende Ramsherred. Et andet eksempel var Fattigbostræde, nu Sortebrødrestræde. Men så drejede det sig om helt marginale grupper, kriminelle, prostituerede og folk på fattighjælp.
Til den førindustrielle by svarer i store træk stilperioderne til og med klasicismen.
er en segregeret by. Segregeret betyder adskilt, forskellige klasser boede i hver sine huse, helst i hver sine kvarterer. Det hænger sammen med at den nye store gruppe af lønmodtagere ikke holder tyende. Den lever i kernefamilier: far, mor og børn.
Næstved har ikke noget udpræget arbejderkvarter. Det skyldes dels at byen voksede ret svagt indtil 1938, dels at meget er revet ned. Nærmest kommer nok Møllegade, hvor nr. 10-12 stadig står mens resten er revet ned. Den førte meget praktisk ud til byens største arbejdsplads Maglemølle Papirfabrik. Arbejderne foretrak at bo tæt på virksomheden, så fabrikkerne lå midt inde i byen. Centre var også Hermansens Jernstøberi, senere DEFOR, i Grønnegade og industrien i Farvergade. Men det ses ikke meget i dag, næsten alt er forsvundet. En del af den nye bydel omkr. Jernbanegade, Ramsherred har vel også været arbejderboliger, hjørnet Jernbanegade, Teatergade er et smukt eksempel på boligbyggeri omkr. 1900. Senere gik arbejderbevægelsen selv ind i boligbrancen, Arbejdsmændenes Hus i Teatergade er fra slutningen af 930'erne.
Til industrialismens by svarer i store træk stilperioderne fra og med historicismen.
Byplanloven 1938 krævede adskillelse af bolig- og industribyggeri, industrien flyttede efterhånden ud i nye indstrikvarterer. Også børnefamilier flyttede ud, til forstædernes boligblokke og parcelhuse. Tilbage bliver de unge, de gamle, de enlige og de mærkelige, og så handel, sevice, kultur og forlystelser. Måske er vi på vej ind i en tredje periode, den postindustrielle eller postmoderne by.
-----
Dansk Arkitekturguide har en gennemgang med eksempler fra København og Århus. Den bruger lidt andre stilperioder end jeg. Anbefales!