4/7 2006 kl. 7.52 © pelo
Grønnegade 37 (t.v.), Ringstedgade 14, funkis bygget 1934 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup for A/S Sydsjællands Jernforretning efter nedrivning af to gårde (nedenfor). Næstved Kommune overtog Stålgården 1981 og lod den forfalde. En ny ejer, Michael Mentzler, også kendt for den smukke istandsættelse af Hjultorv 6, satte facaden i stand i slutningen af 2007. bl.a. udskifning af de originale vinduer med jernrammer med moderne termoruder med lidt bredere rammer og fjernelse af lyskonsollen over stueetagen. Vinduerne fremkaldte stærke reaktioner fra kommunen, men sagen er vist siden gået i sig selv ...
A/S Sydsjællands Jernforretning stiftedes 1914 og beskæftigede ved husets opførelse godt 20 mand. 1976 åbnede den VVS-show-room i et af butikslokalerne. 1/5 1978 blev den overtaget af koncernen S.C. Sørensen A/S der 1981 og 89 flyttede den ud af centrum, hhv. til Øverup og Åderup.
Kolonial- og grovvareforretningen fra Lillelunds hjørne videreførtes i nybygningen fra butik mod Ringstedgade indtil 1972,
Den afløstes af Næstved Hobby og Legetøj der fortsatte til juni 1998.
Fra begyndelsen flyttede Knud Knudsen ind hjørnebutikken med sit magasin for konfektion, fodtøj og boligudstyr. Han var en driftig tilflytter fra Herning-egnen, der 1910 havde etableret sig på hjørnet af Vinhusgade og Brogade. Hans forretning var her stadig 1959, en del af den blev videreført af Victor Schiøt som IV Bo. 1963 købte Jørn Schytte, også Vinhusgade 13 og Ringstedgade 10, forretningen, videreført af fru Ellen Schytte og 2002-08 af sønnen Jesper Schytte. Det attraktive hjørnelokale med originale buede ruder omkring indgangen har endnu ingen ny forretning.
Grønnegade 37 (t.v.), Ringstedgade 12-14 var tidligere 2 ejendomme, begge med klassicistiske forhuse:
Begge gårde blev nedrevet 1934 for Sydsjællands Jernforretning hvis nye, næppe helt færdige lagerbygning anes helt t.v. Hjørnehuset gav især plads for en gaderegulering i forbindelse med kommunens trafiksanering som optakt til anlæggelsen af den nye havn. Portal med dør mod Ringstedgade blev reddet og opbevaret af Næstved Museum der udstillede den 1986/87.
Søllegaards snedkeri afløste i 1830'erne Schiøts brændevinsbrænderi. Hans husstand bestod 1845 af kone, 2børn, 2 svende og en logerende. Snedkeriet videreførtes fra 1856 af sønnen Christian Søllegaard (f. 1826) der ejede huset til 1902, så af andre:
Her var dameskrædderi senest 1890 - 1906
Tobakshandler Jens Theodor Larsen åbnede 1896 forretning her, 1902 købte han gården af snedker Søllegaard. Larsen der også boede her, 1906 i stueetagen med familie og ekspeditrice, senere på 1. sal med familie. Han boede her stadig 1929, drev også sagførerkontor blev bogholder i sygekassen og overlod senest 1915 forretningen på hjørnet (foto) til Poul Frederik Jakobsen (eller Jacobsen) der også var brødkusk. Også han boede her, i stueetagen, indtil nedrivning.
Skomager N.P. Jeppesen t.h. begyndte senest 1926 og fortsatte efter nedrivningen i Ringstedgade 3.
Litteratur:
Eske Møller: En port, en dør - en skorsten med rør no'en huse som de var før,
Liv og Levn 1,
Næstved Museum 1987
rummede bageri
Gården her solgte C.F. Struer til malermester C.F. Kann, tilflyttet fra Brogade, der drev værksted og butik her indtil midt i 1860'erne. Bageriet satte han til leje leje ligesom yderligere en butik: Kjøbmandsboutik. En Boutik med Indretning samt 4 Værelser med Pakhus, Staldrum og Kornloft er at erholde tilleie (NA 27/4 1857).
9/7 1857 anbefalede Næstved kommunalbestyrelse Præstø amt at imødekomme en ansøgning fra handelsbetjent Johan Frederik Lillelund (1832-1905) om fuldmyndighedsbevilling på grund af hans fordelagtige vidnesbyrd. 9/9 1857 - 1905 drev Fritz Lillelund købmandsbutik her; 1864 købte han gården af Kann der i stedet købte gården Kirkestræde 4, engang i 1880'erne også nabogården i baggrunden, nu nr. 12 (1 side frem). Lillelund forhandlede også jern og støbegods og oparbejdede en anselig forretning. Lillelunds husstand foruden familien:
På skatteydernes topti var Lillelund nr. 7 i 1870 og nr. 1 i 1901. I begyndelsen af 2006 fik Næstved Byråd den spøjse idé at kalde den nyanlagte runddel foran huset Lillelunds Plads.
1881 delte Lillelund forretningen sådan at han selv fortsatte med grovvarer og engros og afstod den egentlige detailhandel til sine 2 hidtidige handelsbetjente:
Enkefru Emilie Lillelund førte forretningen videre til 1911, da den igen deltes i to, 1914 stiftedes A/S Sydsjællands Jernforretning, der ved husets nedrivning beskæftigede godt 20 mand. Enkefru Lillelund boede her stadig o. 1916-21, på 1. sal, nu med reduceret husstand: stuepige og kokkepige. Kolonialforretningen videreførtes af Lillelunds Eftf.
Omkring 1870 boede pastor Listov på den statelige 1. sal med kone og tjenestepige.
Litteratur:
A. Müllertz (red.): Danmarks Søfart, Handel og Industri, bd 2, Kbh 1917, s. 106f
Til Stålgården hørte også også nabohuset, Grønnegade 35, Sydsjællands Jernforretnings lagerbygning, også ved U. Hansen-Reistrup først i 1934, før hjørnehuset. 1954 blev den forhøjet med en etage og elvatortårn og lagerhaller bagud ved samme arkitekt. 1991 tillagde Kommuneatlas Næstved den høj bevaringsværdi. Alligevel blev den skammeligt nedrevet 1993 for at give plads for nye andelsboliger (1 side tilbage).
Det var nok til dette sidehus el-installatørfirmaet Mortensen & Christiansen flyttede fra daværende Købmagergade 17 senest 1938. Firmaet var her stadig 1959.
I forhuset, bagest mod Grønnegade, t.h. i billedet, var der Staalgaadens Herrefrisør Salon fra 1947, først ved Knud Svendsen, omkring 1959 ved Erling Maach, omkring 1970 ved Maach & Jørgensen, med særskilt damesalon Kosmetik. 1981 blev de slået sammen til Stålgårdens Frisørsalon. 1995 flyttede den over til Ringstedgade 11; det overlevede den ikke.
Den internationale modernisme var ikke bare arkitektur, den var livsstil: lys, luft, enkelhed - og om vinteren isnende kulde fra vinduer med stålrammer og enkeltlagsglas. Den blev aldrig bredt accepteret. Der er mange eksempler på at den blødes op med blyindfattede ruder og røvballegardiner.
