Opført 1936 ved arkitekt Jørgen Otbo, ombygning og gårdrydning 1976 ved arkitekt Peter Karstensen for Bristol, ændring 1994.
I det nye hus var der fire små butikker. De var i første halvdel af 1970'erne reduceret til tre.
Det ældste kendte forhus, 1682, var et bindingsværkshus på 12 fag i 2 etager, vel et omfang nogenlunde som nu. 1736 var det reduceret til 10 fag og 1 etage, og sådan stod det endnu 1875. Der var en del udenomsbygninger bagtil. 1801 nævnes locum, 1827 post, 1867 locummer og post med jernpumperedskab - en ret høj sanitær standard.
Ejere og beboere var da også længe folk med høj status: Omkring 1682 kgl. maj. tolder Kay Langlohr, o. 1781-87 borgmester Jacob Wallund med hustru, skriverkarl og tjenestepige, o. 1791-1810 told- og konsumptionsinspektør, kammerråd Jens Bugge, o. 1827-40 tre velhavende søstre Krone med en tjenestepige, o. 1845-50 ritmester Christian Frederik Ferdinand Flindt.
Ved den tid blev beboerne mere jævne, og gården kom til at rumme to-tre husstande
1875 overtog Garveri Jensen og Hvalsø og åbnede læderhandel. Hvalsøe boede her 1880 med en husstand på 12 personer, A.W. Jensen boede her senest 1890 - 1901 da han solgte gården og forretningen til V. Agerskov, 1926 eller kort før afløst af Frederik Knudsen, der 1935 flyttede til Ringstedgade 10.
Garveri Jensen og Hvalsø tilføjede 1975 en toetagers produktionsbygning bagtil. Den beskrives i bandtaksationen 10/6: en bygning i nord og syd, 2 etager, 21 fag, grundmuret til alle sider, indrettet til port og garveri.
Byrådet 2/12 1874: Fra endeel Beboere af Viinhuusgade og Kindhestegade var der fremkommen et Andragende til Byraadet og at bestræbe sig for at forhindre Anlæg af et Garveri i Eiendommen Matr.-Nr. 209 i Viinhuusgade. (NA 14/12)
Næstved Avis præciserede 8/3 1875 problemet ved et stort Dampgarveri i Hjerter af Byen med Kommunens nye og med stor Bekostning opførte Realskolebygning beliggende umiddelbart op til Grunden og den utaalelige Stank og forpestede Luft, der uundgaaelig følger slig Bedrift.
Byrådet gjorde hvad det kunne for at standse projektet. Problemet var at rådet selv nogle år forinden havde liberaliseret af sundhedsvedtægten, og især at rådet ikke selv havde registreret denne ændring. Et forsøg på at ændre den med tilbagevirkende kraft blev underkendt af justitsministeriet. 2/9 1875 opgav byrådet modstanden (NA 9/9).
5/12 2010