1863, tegning af arkt. Sophus Petersen, trods teksten
t.v. Det oprindelige forhus var det middelalderlige stenhus mod Kirkepladsen. Her mod torvet stod 1682 en bindingsværkslænge, 18 fag, 2 etager. De var forbundet med sidelænger, den mod Pølsen t.v. med indvendige svalegange. Længen mod torvet her blev ved midten af 1800-tallet erstattet af dette grundmurede hus med froton diskret fremhævede fløje,først kendt fra tegningen ovenfor. Det regnedes så mest som forhus, men der regnedes også jævnligt med 2 forhuse, således endnu folketællingen1925.
Gårdens ejer, konditor og brændevinsbrænder Niels Hansen drev virksomhed her til sin død 1836. Hans søn og svend Carl Christian Hansen (1809-91) videreførte den, men flyttede senest 1840 over i Axelhus. Værtshusdriften i kælderen her fortsattes af andre
Tobaksfabrikant Carl Henrik Knudsen (1817-89) begyndte sin virksomhed her 1842. 1845 bor han her med kone, tre børn, to tjenestepiger, en ugift svend og en lærling; en ældre svend boede for sig selv i ejendommen. 1850 har parret fire børn, to tjenestepiger, en svend og to lærlinge. Produktionen forgik iflg. mundtlig overlevering i et kælderrum et sted i gården, men Knudsen havde også butik her mod torvet. 1854 flyttede familien og virksomheden skråt over torvet til nr. 11. Men her var stadig eller igen tobaksvirksomhed, 1860-70 ved tobaksfabrikant Adolph Ulrik Bott.
December 1842 købte købmand Holger Aagaard Hansen ovre i nr. 8 gården af Det venskabelige Selskab og flyttede herover. 1845 omfattede hans husstand familien, handelsbetjent, lærling, 2 karle og 2 piger. Senere overlod han forretningen eller en del af den til andre:
Men Holger Hansen blev boende i gården, o. 1860-70 mod Kirkepladsen. Han ejede den til sin død 1872, hans enke Sofie Amalie (d. 1891) til 1891.
Købmand Hans Hornemann byggede sin store bindingsværksgård 1668: forhuset her mod torvet med 11 fag, der levnede en passage mellem dette og Gøyernes Gård mod rådhusets gavl, og en tilsvarende længe mod Kirkestræde, begge i 2 etager. Før 1736 forlængedes huset her til 14 fag forneden, 15 foroven, så der kun var en smøge ind til rådhuset, Rådstuegangen; således også 1863 (ovenfor). Passagen var en del af det gamle rådhus' grund og tilhørte kommunen. Fuglede (nedenfor) havde brugsret til den for en årlig leje af 25 rdl. Han købte den 1866 for 500 rdl. og inddrog den i gården.
En fyldholdt der op til nedrivningen sad mod Kirkestræde (.t.v.) var indskriften: Am Gottes Segen / ist alles gelegen. / Hans Hornemand / Christense Rasmus D.B. / 1668. (NT 4/12 1898)
Hans Hornemann kom fra Tyskland, vistnok Lübeck. Han døde 1680. Hans epitafium findes i Sct. Peders Kirke. 1682 ejede hans enke Christendtze Rasmusdatter Bacher (død 1698) gården. Sønnen Vilichen Hornemann (1661-1719) og oldebarnet Wilken Hornemann (ca. 1721 - 91) var også købmænd i Næstved.
----
Her kan vi for en gangs skyld komme bag om grundtaksten 1682: 1581 lå her Sct. Olufs Hus, en Sct. Peders Kirkes gård og bolig. Antagelig har det før reformationen tilhørt Sct. Olufsgildet. Måske var det et stenhus af samme type som Peblingegildets hus, nu bedre kendt som
Kompagnihuset. Omkr. 1581 brugte kirken det til udlejning.
----
Helt t.v. anes gavlen af Fixhus, nu Axeltorv 5, og indgangen til Pølsen, nu Gråbrødrestræde.
T.h. for denne Hornemanns Gård, se nedenfor!
T.h. ses Kirkestræde og Axeltorv 8-9. Nr. 9 er Wulfs Gård, senere desværre ombygget og nu Axelhus. I baggrunden Sct. Peders Kirke.
Axeltorv 6. 1868 åbnede Aagaard Hansens svigersøn Chr. Satterup (f. 1838) forretning med støbegods og isenkram her. Satterup boede i forhuset, først i stueetagen, o. 1901-06 på 1. sal, med familie, 1901 også 2 kommiser, lærling, 2 tjenestepiger og en karl, 1906 kommis, 2 tjenestepoger og en karl. Han var en driftig mand, aktiv i handelsstandsforeningen, medlem af dens skoleudvalg (handelsskolens bestyrelse) 1886-1904 og medlem af byrådet. Hans forretning spændte også vidt. At han i høj grad betjente oplandet, viser hans tilbud på Hyppeplove og Leer (1895). Han reklamerede også med Galanterivarer & Bygningsbeslag, Børnevogne, Børnemøbler, Salonbøsser og Pistoler, Revolvere, Krudt og Ladninger. Ved den tid blev også cykler en stor vare. Satterups butiksfacade bredte sig også til facadens højre parti.
Beværtningen fortsatte i Satterups Kjælder hvor beværteren også boede med sin husstand:
1909 solgte Satterup forretningen. Hans efterfølgere: Fra 1909 Lorentz Nielsen, der igen solgte til A. Rud Haagensen 1914. Begge kaldte sig C. Satterups Efterf. og forretningen blev sikkert stadig kaldt Satterup(s). 1933 overtog DANSK SVENSK STAAL A/S forretningen. Haagensen fortsatte som leder til nytår 1935 da han erstattedes af ovennævnte Vilhelm Knippel. Op til nedrivningen flyttede forretningen flyttede til Kirkestræde 2 hvor den fortsatte til midt i 1990'erne.
Axeltorv 6. Vel også o. 1868 erstattedes den diskrete froton af en rigtig frontispice med trekantet tympanon. Gøyernes Gård blev til Satterups Gård selv om han først købte den af sin svigermor 1891, få uger før hendes død - for 50.700 Kr. og Forbehold af et Værelse for Livstid (NA 12/ 1891). Der stod C. SATTERUP under frontispicens vinduer (men lejeren Schou ignorer i sin annonce ejerens skiltning). Det blev stående husets tid ud. Stueetagens vinduer blev erstattet af store butiksruder, først rundbuede.
Cigar- og tobaksforretningenfortsatte også:
I venstre facadeparti drev cand. pharm. Edvard Schou (f. 1861) forretning 1892-1909. Han reklamerede som Urtekræmmer og Delikatesser, men også Materialhandel, Medicinalhandel og Kolonialhandel. Sortimentet omfattede cigarer, vin, spirituosa, krydderier, salver og vaskesvampe. Privat boede han i sidehuset mod Pølsen, senere også i en del af huset mod Kirkepladsen, med familie. 1901 også 2 tjenestepiger, 1906 kommis og tjenestepige. Han og forretningen flyttede til det nye Torvestræde 11, 1925 til Dania. Nu er den i Ringstedgade 2. I lokalet fulgte o. 1914-30 Musikhallen ved boghandler Børner i nr. 7; fra 6/3 1937 Axeltorvs Farvehandel, fra 1941 ved Kurt Rasmussen, der 1954 eller kort før flytter til Torvestræde 3.
Ved årsskiftet 1898/99 aftalte byrådet med købmand Ferdinand, den nye ejer af nabogården t.h. (nedenfor), at facaden til hans nye forhus rykkede 4 fod tilbage mod Kirkestæde og tilsvarende frem mod Axeltorv. Satterup protesterede mod denne formindskelse af hans ejendoms værdi og forlangte erstatning for krænkelse af ejendomsretten. Han forlangte ca.6000 kr. til at bygge en Veranda foran hans Ejendom så at facaderne igen kom på linje. Byrådets formand, borgmester Dithmer i mødet 6/4 1899: retsligt Krav paa noget som helst havde Satterup ikke, men maaske man af Billighedshensyn burde yde ham en Erstatning. 4/5 vedtog byrådet med 6 stemmer mod 5 at give ham 2000 kr., man var jo blandt venner og ligemænd. Påbygningen, realiseret umiddelbart efter, gav plads til smalle altaner på sidepartiernes førstesal, med smedejernsgitre og hjørnestolper med plantekrukker. Samtidig blev butikkernes vinduer og døre moderne firkantede.
Satterup ejede stadig gården 1911. Enkefru Meta Satterup ejede den til mindst 1925 og boede o. 1916-25 i det gamle forhus mod Kirkepladsen.
Goyernes og Satterups gård blev revet ned 1957 og året efter erstattet med den nye Gøyernes Gård.
Axeltorv 7, Kirkestræde 1. I 1700-årene blev der værtshus og brændevinsbrænderi - også her, o. 1761 ved Christen Larsen Møller, o. 1787-1827 ved Henrik Pedersen Møller. Ca. 1830 blev gården overtaget af brændevinsbrænder og købmand Niels Fuglede gift med Karen Mari Møller, de nu gamle svigerforældre boede her stadig 1834. 1845 er husfaderen 42, husmoderen 39, de har 2 børn (16 og 10), svigermor bor her stadig, desuden en husjomfru, en handelsbetjent, to tjernestepiger og to -karle; den hollandske kobberhandler Jan Dame bor for sig i gården med en medhjælper o. 1834-50.
1850 er Karen Mari blevet enke, 1860 er sønnen Christian Fuglede (30) handelsfuldmægtig, 1867 ejer han gården og forretningen. Den har nu opgivet brænderivirksomheden, sortimentet var mest klæde og manufaktur. Engang i 70'erne flyttede købmand Fuglede hejmmefra, 1880 boede han i Købmagergade 5 som han også ejede, familien boede her i gården med handelsbetjent Jean Tissot (1851-1936) der fra samme år blev Fugledes Eftf., med skrædderi og herreekvipering. 1890 boede han her med kone, 3 børn, svigermor 2 kommiser og 2 tjenestepiger. 1896 flyttede han til Torvestræde 3.
Chr. Fuglede forsøgte forgæves at udleje forretningen, men matte overtage den selv. Skiftet foregik næppe i fuld gensidig forståelse, som 2 annoncer i Næstved Tidende 1896 lader forstå:
Christian Fuglede, Axeltorvet .. overtager atter sin Forretning, der i flere Aar har været udlejet (19/8)
Husk at min Herre-Ekviperings-Forretning, som jeg i 16 Aar har dreven i Hr. Fugledes Ejendom paa Axeltorvet, ikke er overdraget til nogen anden, men henflyttet til min ny Ejendom i Torvestræde ... Tissot (20/10)
I kælderen var der beværtning ved Hans Johansen (d. 1903) 1869-97. Lokalet blev så udlejet til gæstgiver Kalum - antagelig den Anton Julius Kalum der omkring 1916 drev Satterups kælder (ovenfor).
Fuglede og arkitekt G.E. Andersen planlagde 1896 at omlægge og tildels nedrive gården. Byrådet ville have ham til ar rykke den tilbage fra Kirkestræde - på tegningen ses at facaden dengang flugtede med Oberst Schwanes Gård bagved. Men da Fuglede ikke var at formaa til at trække sin Byggelinje tilbage fra Gaden, strandede projektet . I stedet solgte Fuglede 1898 gården til købmand L.P. Ferdinand. Han rev februar 1899 det hele ned og byggede samme år sin nye gård, efter aftale med kommunen om ny byggelinje både mod torvet og strædet.
Det hele? Nej. Et baghus i toetagers bindingsværk blev stående og findes stadig. Udskårne bindingsværksknægte og fyldholter er bevaret på Næstved Museum og Nationalmuseet.