bygget 1901 for købmand H. Krag efter tilkøb af en bid af nabogården (1 side tilbage); ombygget 1949 og 1974 for tandlæge Erik Køie: 1949 tilføjedes bl.a. karnapper på bagsiden ved arkitekt Svend Fournois, Kbh., 1974 tilføjedes tagetagens forsænkede altaner ved arkitekt Peter Karstensen.
Krag var meddirektør i Diskontobanken fra 1895 til sin død 1906. Sønnen Oscar (f. 1875) flytte tilbage fra Jernbanegade 17 og førte forretningen videre til 1920. 1916 boede han her med 2 døtre, husbestyrerinde, stuepige, kokkepige; 4 kommiser og en tjenestekarl; husstand og virksomhed fyldte hele huset.
Efter tidens skik handlede Krag både engros og detail, både grov- og konsumvarer. 1920/21 blev forretningen delt: Vald. Pedersen (f. 1878) fortsatte engros- og grovvarehandlen, indtil den 1949 indgik i Wilh. Smith A/S. Detailforretningen fortsatte til 1975: 1921-62 ved Rasmus Rasmussen med vægt på Java-Kaffe. 1962-70 ved Jens Okholm som Java Brænderiet med vægt på kaffe og vin, sidst som Skjold Burne & Java Brænderierne. 1992-2002 drev Anne Køie vinhandel her.
I den lille forretning t.v. var der lingeri under navnet Dizet o. 1961-85, ved M. Dittmann der videreførte Anna Rohlffs forretning, Axeltorv, der 1960 var blevet til Rohlff og Dittmann.
På førstesalen har der været tandlægeklinik siden senest 1943, først ved Erik Køie, så ved Jens Køie.
fotograferet fra samme sted; købmand Krag og hans personale poserer
Et par tidlige ejere og beboere:
Her var købmandsforretning fra 1847/50 ved den jødiske familie Wulff: Abraham Wulff (død 1862) kom fra Danzig, nu Gdansk, var veteran fra napoleonskrigene, fik borgerret i Helsingør 1809, i Næstved 1847. Senest 1848 har sønnen Ferdinand Wulff overtaget forretningen, 1850 køber han gården her. 1860 består hans husstand også af faderen, 76 og enkemand, fru Emma, 2 lærlinge og 2 tjenestefolk. Beliggenheden her var fin ligefor Østergade.
1/11 1864 nedsatte Wulff sig i København med forretning på Gl. Torv. Forretningen her solgte han pr. samme dag til F. Meldahl, men Wulff ejede stadig gården 1867. Meldahl solgte pr. 1/7 1869 til H. Krag (1844-1906) fra Nykøbing Falster der senest 1870 også ejede gården som han altså fornyede 1901.
Er de to diskrete davidsstjerner i den nye facades to cirkelrunde blændinger mon en hilsen til familien Wulff? Sandsynligvis ikke, stjernen var et yndet dekorativt motiv.
bygget 1883 for købmand H. Krag, genopbygget efter en brand 9/9 1909. I baggrunden Torvestræde 6
6/12 2011