Axeltorv 11

Axeltorv 11
28/3 2002 kl. 12.50, © pelo

hjørnet af Apotekerstræde ( porten t.h.)

Huset er bygget mellem 1622 og 1651 sandsynligst før 1646, for borgmester Rasmus Jørgensen Skriver. Men det er stærkt ombygget midt i 1860'erne og senere. Grundplan og ydre omrids er uændret.

Det opr. bindingsværkshus på 10 fag fik i 1860'erne ny facade i grundmur, men oprindeligt bindingsværk er bevaret bag facade mod gård. Den fik to butiksvinduer på hver side af en dobbeltdør. Huset fik kvist i de første år af 1900-tallet Omkring 1920 sløjfedes trappen til butiksdøren, og stueetagen fik moderne forretningsvinduer. August 1971 kom der lysavis med reklamer på taget, men det varede vist kun kort. 1980 blev porten åbnet som offentlig fodgængerpassage til den nye Axelhusparkering, et par år senere navngivet Apotekerstræde.

Det store baghus, opført 1834 for købmand Hans Jacobsen, 14 fag grundmur, opr. 2 etager, 1872 forhøjet til 3 for tobaksspinder C.H. Knudsen, der lå langs Apotekerstræde, blev revet ned midt i 1970'erne til fordel for en moderne tilbygning bagud (ikke vist) og for Axelhusparkeringen.

Ved ombygning 1973 fandt man en porthammer med inskription for borgmester Rasmus Jørgensen Skriver, i embedet 1622-46, død 1651, og hustru Magdalene Mogensdatter, nu i Næstved Museum. Ved samme ombygning afdækkedes et tidligere facadeskilt: Magasin du Nord - et forretningsnavn der ellers forbindes med nr. 3 overfor. Under reparationsarbejde i forretningslokalet 1986 opdagede man et bemalet træloft fra det opr. hus. Det er nu igen skjult under forsænket loft.

I det 18. årh. boede her musikanter: Omkring 1736 Wettermann, omkring 1753 stadsmusikant Jørgen Friederich Schindler, omkring 1761 hans enke, omkring 1781-87 Christian Krag. 1808-27/28 ejede bager Christen Jacobsen huset; han drev også brændevinsbrænderi.

Købmand Hans Jacobsen (død 2/1 1865) købte huset i 1828. Han handlede med grovvarer som tømmer og planker, jern- og støbegods, møllesten, salt. Omkring 1848 var han kompagnon med Peter Hassing der tog initiativ til anlæggelsen af Næstveds Damp- og Veirmølle, men ikke selv magtede opgaven og overlod den til bagermester Christian F. Struer henne i nr. 8 (3 side tibage). 1850 havde Hans Jacobsen og fru Chathrine, skønt barnløse, 11 andre personer i husstanden: 2 tjenestepiger, 1 handelsfuldmægtig, 2 handelsbetjente, 1 lærling og 5 tjenestekarle. Februar 1850 ansøgte han kommunalbestyrelsen om at blive anbefalet til moderation i den ham idømte straf, så at han kan vedblive at drive borgerlig næring. Ansøgningen blev imødekommet. Om et gavebrev på 5.000 rbdlr., som han i tilfælde af benådning ville skænke byen, spillede en rolle, kan næppe afgøres, men i juni afslog kommunalbestyrelsen hans opfølgende ansøgning om at hans kone driver handelen, mens han afsoner sin straf. I august bortforpagtede han gården her. Kort efter flyttede han til sit nye hus på hjørnet Østergade Riddergade hvor han omlagde forretningen. Gården her på Torvet solgte han foråret 1854.

Baghuset gjorde ejendommen attraktiv for tobaksspinder C.H. Knudsen (1817-89), der 1842 var begyndt for sig selv i Satterups Gård. Han købte ejendommen i 1854 og indrettede beboelse, kontor og butik i forhuset, fabrik i baghuset, som han forhøjede 1872. Det gik godt for tobaksfabrikør Knudsen. I 1860 omfattede hans husstand 16 personer: Knudsen med frue, 8 børn, 2 svende, 2 lærlinge, 2 tjenestepiger. Svende og lærlinge var på kost og boede i baghuset. 1870 var han byens tredjestørste skattyder, kun overgået af Wittusen og Sander, og beskæftigede 10 mand fast og op til 30 løst. Fabrikkens placering midt i byen er ganske typisk for denne tidlige industri. Sønnerne Carl Henrik (f. 1851) og Frits Herman (1855-1922) førte virksomheden videre til den lukkede i 1916. Carl Henrik boede her 1994 - mindst 1916, Frits Herman boede i Købmagergade 13 (nu nedrevet).

Derefter:

I det nu nedrevne baghus havde spejderne lokale omkring 1920'erne. 1926 - 60'erne drev musikdir. Axel Sauer og hustru musikskole der.

Litteratur:
Palle Birk Hansen: Axeltorv 11, Liv og Levn 1, Næstved Museum 1987
Kjeld Klaus Haubroe: C.H. Knudsens Tobaksfabrik, samme tidsskrift 5, 1991

4/6 2010