Axelhus

Axeltorv 9. Wulfs gård fra 1784 er det største af Næstveds to rokokohuse, eller har været, for det er ombygget flere gange.

Et tidligere bindingsværkshus i 9 fag, 2 etager, kan følges tilbage til 1682. Det lod borgmester, kancelliråd Evald Wulf (1741-1815) om-, reelt nybygge 1784: grundmur til gaden, ellers bindingsværk, gebrokkent tag, højt mansardtag med kviste. Da havde det kun to etager, markant frontispice (facadegavl) med trekantet tympanon og høje, statelige, småribbede vinduer. Det var sammen med det tilhørende nr. 8 (1 side tilbage) Næstveds første grundmurede facade siden middelalderen og byens første mansardtag.

Ved ombygning 1891 (betinget tilladelse 10/2) eller ganske kort efter ved arkitekt Frederik B. Wilsbech for viktualiehandler og hotelejer H. Hansen blev den stejle del af mansardtaget til en ekstra etage, resten til lavt saddeltag, frontispicen erstattedes af en flad rektangulær gesims med teksten HOTEL AXELHUS, og vinduerne fik den nuværende form. Huset blev fredet i 1919, hvad der åbenbart ikke har forhindret, at den sidste rest af frontispicen forsvandt engang o. 2. verdenskrig.

Telefoncentralen var 1899-1908 rund om hjørnet på Kødtorvet, nu Kirkepladsen 1. På taget her opsattet i november 1898 et større stillads til samling af telefontrådene. Siden blev pindeværket genbrugt til en store reklame for OMA PLANTE MARGARINE.

privatpalæ

Allerede forgængeren var en storborgerlig gård. 1682 tilhørte den rådmand Niels Hvid, fra ca. 1724 til 1776 guldsmed og konsumptionsforpagter Jonas Wulf. Så var den en kort tid feldberederi (en form for garveri, der bruger fedtstoffer i stedet for garvesyre; førsteleddet er en forvanskning af det tyske Fell der betyder skind) og værtshus indtil Jonas' søn Evald Wulf 1781/83 købte den for 450 rdl. og helt forandrede forhuset 1784. Året efter vurderedes det alene til 4950 rdl., med baghuse 5520 rd. En sanitær finesse: Ikke kun havde gården lokum og egen brønd, til sidstnævnte hørte i køkkenet, som er i kælderen, et postetræ med behørig pumperedskab.

Evald Wulf ejede gården indtil mellem 1801 og 1810. 1787 var den udlejet til tidligere controleur i Westindien David Christian Cort med hustru nr. 2, tre børn af første ægteskab og to tjenestefolk, desuden som logerende den trediveårige Christiane, ugift med en treårig uægte datter - den tids folketællinger kender ikke til politisk korrekthed. Mon hr. Cort har udvekslet minder om monsunens raslen i sukkerrørene og negrenes kreolsange med enkefru Bülow, der samme år boede 2 huse t.v. (2 sider bagud) ...

1838/39 - 1877 konditori med teater

Næstveds sted for møder, arrangementer, teater og andre forlystelser

• årsskiftet 1838/39 - august 1850 konditor Carl Christian Hansen (1809-91) der flyttede herover fra Axeltorv 6. 1839 fik han bevillling til billardhold, 1840 omfattede husstanden også en markør, hvis oppgave det var at tælle point, og en butiksjomfru; butikken har nok været i kælderen, men han rådede også over en sal der blev brugt til diverse arrangementer; 8/10 1849 holdtes prøvevalg til folketinget her. 1842 åbnede han sommerbeværtning i en pavillon i Rådmandshaven. 1845 omfattede konditorens hustand foruden fru Henriette og deres fire børn også tjenestepige, butiksjomfru, tjenestekarl og konditorlærling. C.C. Hansen fattede interesse for fotografi og annoncerede fra maj 1949 med optagelse af daguerreotypier, datidens fotografiske teknik. 1850 flyttede han til København hvor han blev fotograf
• august 1850 - september/oktober 1858 konditor Wilh. Christensen. Salen blev fortsat brugt til politiske møder, fx. valg af landstingsmand 28/9 1854, og til teater og foredrag. Christensen ansøgte 1854 om også at måtte drive restauration, men det afslog byrådet 5/10. Man var i de år ganske restriktiv med nærigsbevillinger, men mon ikke det har løst sig med lov om næringsfrihed 1857, der godtnok først trådte i kraft 1862. Det er svært at se det skulle gøre nogen forskel, fx. annoncerede han 1853 med aftennunderholdning med følgende spisning og bal (NA 7/4). Fra senest 1856 arrangerede han gevinstspil på keglebanen i haven; det var næppe vild hasard: 18/7 1857 var præmien en smuk rød Koe, 6 a 7 Aar gl, som skal kælve. Da politiet i foråret 1858 forbød gevinstspil uden særlig bevilling, ramte det Christensen hårdt. Oktober samme år blev der gjort udlæg i hans inventar som solgtes på auktion
• oktober 1858 - 1/10 1863 konditor Rudolf Mini fra Schweiz. December 1862 tilbød han postmester Witte overfor at overtage og holde oplyst et opvarmet værelse for de rejsende ved posternes ankomst kl. 12 1/4 og 4 1/2 nat samt overtage de rejsendes opvartning med kaffe og bouillon, smørrebrød og fint brød, mod en årlig godtgørelse af 100 rdl. Det blev accepteret
• 1/10 1863 - 1877 konditor Jørgen Petersen. Han overtog kontrakten med posthuset, også efter at det 1865 flyttede hen om hjørnet til Vinhuset. Hans husstand1870: kone, 3 børn,barnepige, stuepige, kokkepige, svend, lærling og karl. 1874 etablerede han ledning med bygas. Da Industribygningen stod færdig 1877, mistede konditor Petersen teatret og en række andre arrangementer og solgte gården.

Konditor med husstand og virksomhed fyldte ikke hele gården. Fx. finder vi omkring 1845 klubvært Jens Caspersen med kone og 5 sønner; han har tænkeligt været medarbejder ved konditoriet. Omkring 1850 bor Hans Henrik Petersen her; Den ugifte købmand på 48 og hans husholderske Johanne Hansdatter på 44 har sønnen Adolph Thomas på 4 - et ret sjældent eksempel på intim forbindelse mellem herskab og tjenestefolk.

1877 - 1989 hotel

• 1877-88 gæstgiver Hans Christian Iversen (f. 1847) der etablerede Hotel Skandinavien - navnet overtog han efter genboen i nr. 3. Iversen fortsatte med forlystelsesarrangementer, fx. annoncerede han i Nestved Tidende 13/12 1880: Stort Entree-Bal afholdes i Undertegnedes Balsal. 1880 omfattede hans husstand foruden familien 2 tjenestekarle, 1 gårdskarl og 4 tjenestepiger. 1883 bortforpagtede han hotellet og flyttede fra Næstved, men vendte senere tilbage: -1901 drev han Buenos Ayres, derefter Landmandshotellet i nabogården, begge kortvarigt.
• 1888-1909/10 viktualiehandler Hans Hansen (1841-1911) der senest året efter gjorde det til Hotel Axelhus og afleverede navnet Skandinavien til genboen i nr. 2.
• 1909/10-23 Carl Emil Hermansen (f. 1869)

Også når indehaveren selv boede her, kunne dele af driften udliciteres

• o. 1890-1916 en anden gæstgiver der boede i et side-/baghus, også med lidt personale, o. 1906-16 Jens Bendtsen
• o. 1890-1921 en staldforpagter der også boede bagude og indghikienaf gæstgivernes husstand

• 1923-36 A/S Hotel Axelhus, o. 1925 ved direktør Aage Larsen som også boede her
• 1936-80 Svend Hansen (d. 1980)
• 1980 - udgangen af juni 1989 han børn Jytte Jensen og Georg Hansen

Vist under indtryk af festlighederne i de lyse sommernætter under jubilæums- og landsudstillingen 1935 søgte Axelhus sammen med Vinhuset og Bygningen udvidet bevilling til dansant og variete, også på hverdage - og fik den. Samme år åbnede Alkazar på 1. sal. Den afløstes 1938 af Reci i stueetagen med tidligere portrum, under 2. verdenskrig Næstveds in-sted, ombygget 1965, lukket 1967, men videreført som Reci Dancing Palace og Reci Pigalle til mindst 1973.

1991- forretningscenter

Ved hotellets lukning 1989 overtog entreprenørfirmaet Armton hele komplekset, solgte det videre til en investeringsgruppe og om- og udbyggede det 1990-91 ved arkitekt B. Nordsted Jørgensen til forretningskomplekset Axelhuscentret. Der blev butiksarkade med indgang gennem porten. Georg Christensens boghandel (næste side) udvidede med stueetagen her. 1999 indrettedes retslokaler på 2. sal, bl.a. i hotellets gamle balsal, en udvidelse til det nærliggende tinghus.